Europæiske flyruter blandt de mest turbulente flyvninger i verden

Verdens mest turbulente flyruter er blevet afsløret. Flere europæiske flyrejser er at finde på listen. Turbulens under en flyvning kan skabe frygt i selv de mest vante flyrejsende. Turbulens er normalt ikke noget at bekymre sig om. Dog findes der ruter med mere voldsomt turbulens, hvor de voldsomme rystelser kan skabe risikable situationer i kabinen.

Hvad er turbulens?

Turbulens opstår, når luftstrømme pludselig ændrer sig brat, hvilket skaber skarpe, hurtige op- og nedture og uventet bevægelser i fly. Mens de fleste flyrejsende vil have oplevet mild turbulens, er alvorlig turbulens langt mere sjælden. Nogle tal sætter antallet af flyvninger, der er ramt af alvorlig turbulens, som én flyvning ud af 50.000. Forhold forårsaget af global opvarmning betyder, at vi kan se lidt mere turbulens i fremtiden. Ifølge data taget i løbet af de sidste 16 år af Federal Aviation Administration er det gennemsnitlige antal skader relateret til alvorlig turbulens om året i USA 33. Den mest almindelige form for turbulens kaldes klarluftturbulens (CAT – fra engelsk clear air turbulence). Klarluftsturbulens opstår i atmosfærens højere luftlag grundet jetstrømme. Jetstrømme er store hastighedsgradienter i de vekslende vindes strømningsretninger. Jetstrømme udløser pludselige ændringer i vindhastighed, hvilket kan skabe kraftige rystelser i flyet. Klarluftsturbulens kan virke særligt voldsomt, da det ofte opstår uventet og ofte uden varsel. Derfor er det vigtigt at have sikkerhedsbæltet spændt. Også selvom det ikke påkræves. Særligt hvis du rejser på en af de flyruter, som er hårdest ramt af turbulens.

Hvilke flyruter er hårdest ramt af turbulens?

Hjemmesiden Turbli, der både forudsiger og registrerer turbulens, har analyseret omkring 150.000 ruter. Undersøgelsen viser de mest turbulente flyruter i 2023. Ruterne er rangeret efter "hvirvelspredningshastighed", som Turblis grundlægger Ignacio Gallego Marcos beskriver som "målet for turbulensintensiteten på et givet sted". Den absolut mest turbulente flyrute i verden er rejsen mellem Santiago og Viru Viru International lufthavn i Bolivia. Det er som sådan ikke en overraskelse, da ruten krydser Andesbjergene. Når man flyver over et bjerg med høj hastighed, opstår der ”bjergbølger”, som kan få flyet til at vinde og tabe højde. Ruten mellem Almaty i Kasakhstan og hovedstaden i Kirgisistan, Bishkek, er den anden mest turbulente flyrejse i verden. Den er kendt for at være en af de mest ubehagelige flyvninger i verden. Sidste år blev syv personer blev såret under en særlig turbulent rejse. Seks af de mest turbulente rejser var indenrigsruter i Japan og Kina - fire af disse ruter afgik eller landede i Lanzhou, Chengdu og Xianyang. To europæiske ruter var også at finde blandt de ti mest turbulente flyvninger i verden. Milano til Genève er den mest turbulente rute i Europa - og femte mest turbulente i verden i 2023-, mens Milano til Zürich kom ind på tiendepladsen.
Her kan du se de 10 mest turbulente flyrejser i verden, ifølge Turbli:
  1. Santiago (SCL) - Santa Cruz (VVI)
  2. Almaty (ALA) - Bisjkek (FRU)
  3. Lanzhou (LHW) - Chengdu (CTU)
  4. Centrair (NGO) - Sendai (SDJ)
  5. Milano (MXP) - Genève (BVT)
  6. Lanzhou (LHW) - Xianyang (XIY)
  7. Osaka (KIX) - Sendai (SDJ)
  8. Xianyang (XIY) - Chengdu (CTU)
  9. Xianyang (XIY) - Chongqing (CKG)
  10. Milano (MXP) - Zürich (ZRH)
Her kan du se de 10 mest turbulente flyrejser i Europa, ifølge Turbli:
  1. Milano (MXP) - Genève (BVT)
  2. Milano (MXP) - Zürich (ZRH)
  3. Genève (BVT) - Zürich (ZRH)
  4. Marseille (MRS) - Zürich (ZRH)
  5. Zgornji Brnik (LJU) - Zürich (ZRH)
  6. Nice (NCE) - Basel (BSL)
  7. Nice (NCE) - Zürich (ZRH)
  8. Jerevan (EVN) - Tbilisi (TBS)
  9. Basel (BSL) - Venezia (VCE)
  10. Frankfurt am Main (FRA) - Caselle Torinese (TRN)
Læs også om turbulens er farligt.

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €