SAS vender tilbage til JFK Airport i New York efter 30 år

På trods af en turbulent vintersæson, hvor nogle luftfartsselskaber aflyser sine ruter, annoncer andre selskaber nye ruter for 2023 og fremover. En af de mest iøjnefaldende af disse er en ny rute med SAS mellem Kastrup Lufthavn i København og JFK Airport i New York. Det bliver første gang, at SAS lander regelmæssigt i JFK Airport i mere end 30 år. Det fremgår i en pressemeddelelse fra SAS. SAS åbner den nye rute den 9. februar 2023. Selskabet betjener ruten fem gange ugentligt, og øger frekvensen til dagligt i sommersæsonen. SAS vil benytte sig af JFK's Terminal 7, som blandt andre British Airways, All Nippon Airways og Icelandair også benytter sig af.

En overraskende tilbagevenden til JFK

Nye transatlantiske flyruter med SAS var forventet på grund af flyselskabets køb af Airbus A321LR. Disse Airbus fly er særligt brændstofeffektive. De gør det dermed muligt at drive ruter med lavere kapacitet - såsom mellem København og Boston og Washington. Dog var denne specifikke rute til JFK noget af en overraskelse. Det skyldes, at SAS allerede har regelmæssige flyvninger til Newark Airport fra København, men også fra de andre skandinaviske hovedstæder i Stockholm og Oslo. Efter annonceringen af ruten mellem København og JFK vil SAS fortsætte med at flyve til Newark fra alle de tre store skandinaviske lufthavne. Helt siden grundlæggelsen af SAS 1. August 1946 har selskabet fløjet til JFK Airport. I foråret 1989 flyttede SAS sine flyafgange fra JFK til Newark Airport. Det var for dyrt for SAS at bibeholde sin plads i JFK. Newark åbnede også op for samarbejdet med United Airlines (dengang kendt som Continental Airlines, red.), som holdte til i netop denne lufthavn.

En moderne lufthavn der vil styrke SAS

Det giver dog på trods af overnævnte god mening for SAS at starte en rute til JFK. Ruten vil give skandinaviske rejsende flere valgmuligheder og mere fleksibilitet på deres flyrejse til New York. Endnu vigtigere vil det forbedre de forbindelser, der er tilgængelige i hele USA med de mange flyselskaber, der flyver til og fra JFK. I pressemeddelelsen beskriver SAS JFK Airport som en bekvem, effektiv og moderne lufthavn, hvor der er mange forbindelsesfly at rejse videre med. Direktør for Network og Revenue Management hos SAS, Erik Westman, mener at tilføjelsen til JFK fra København vil styrke SAS’s New York-tilbud: “USA er et strategisk marked for SAS, og vi vil fortsætte med at udvikle nye ruter og destinationer, når den rette mulighed byder sig,” udtaler Westman i pressemeddelelsen. Det bliver midlertidigt ikke til et samarbejde med det amerikanske flyselskab United Airlines, der for nylig flyttede ud af Terminal 7 og JFK. United Airlines er ligesom SAS medlem af det globale Star Alliance-netværk. Flere andre internationale Star Alliance-medlemmer betjener dog andre terminaler i JFK. Vidste du, at Star Alliance er verdens største samarbejde mellem flyselskaber fra hele verden. Med hovedkvarter i Frankfurt tæller alliancen i dag 28 medlemmer, der foruden United og SAS tæller Lufthansa, Thai Airways, Air Canada og All Nippon Airways m.fl.

Stor efterspørgsel på Amerikanske destinationer

Den nye SAS-rute afgår fra København mandag, torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 18.25 med ankomst til JFK kl. 21.30. Fra JFK afgår returflyvningen efter en hurtig vending kl. 23 og ankommer til København kl. 12.55 den følgende dag. Tiderne vil blive justeret en smule, når flyvningen finder sted dagligt i sommersæsonen. Der er ifølge SAS fortsat stor efterspørgsel på flere og hyppigere afgange til de amerikanske destinationer. Til vinter driver SAS omkring 130 afgange om ugen på i alt 12 ruter. Læs også om SAS-piloternes strejke afsluttes med ny overenskomst.

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €