Det er snart den tid på året, hvor julemandens elverhjælpere for alvor må arbejde hårdt for at få alle gaver pakket og klargjort til højtidens festligheder. Julemandens kane skal klargøres med alle de otte magiske rensdyr, som skal flyve over nattehimlen juleaftens nat med gaver til alle de håbefulde børn. For ikke at glemme det niende rensdyr Rudolf, der med sin røde tud lyser vej for Julemanden i decembertågen.
Men hvordan formår rensdyrene at flyve med både sin egen vægt, Julemanden, kanen og alle gaverne, når de ingen vinger har? Det får du svaret på her.
Julemanden og hans flyvende rensdyr blev først beskrevet i 1820'erne af den amerikanske digter Clement Clarke Moore. Mere end 100 år senere tilføjede den amerikanske forfatter Robert L. May Rudolph med den røde tud til til fortællingen.
Fortællingen går på, at Julemanden og elverne opdagede en speciel formel af magisk rensdyr mad, der får dem til at flyve. Rensdyrene spiser denne mad hele året rundt. Det giver dem nok magi til at flyve rundt i verden juleaften. De magiske svampe og den særlige krydderurt findes kun, der hvor julemanden bor.
Vidste du, at rensdyrenes øjne skifter farve mellem sommer og vinter for at tilpasse sig de vidt forskellige lysniveauer på den nordlige halvkulge. Rensdyrenes øjne er gulgrøn om sommeren og blå om vinteren. Den blå øjenfarve i de mørkeste måneder hjælper dem med at sprede mere indgående lys, hvilket resulterer i bedre syn.
Efter at elverne har fyldt Julemandens kane med gaver til børn over hele verden, trækker Julemanden en særlig lille pose ud af sin bukselomme. Inde i posen er magisk støv lavet af juledrømme gennem tiderne. Julemanden drysser forsigtigt hvert rensdyr med dette støv.
Forsker har udfordret tesen om de flyvende rensdyr
Mens børn og andre troende mennesker ser ud til at acceptere, at Julemanden kan flyve med sine rensdyr og levere gaver på en enkelt nat, har forskere udfordret og undersøgt påstanden.
Ifølge Ian Stewart, emeritus-professor i matematik fra Warwick University i England, kommer rensdyrene op på en så ekstrem fart, at de skaber opdrift nok til at flyve.
Han kalder dette fænomen såkaldte gevir-arodynamik.
"Rensdyr har et mærkeligt apparatur af udstyr oven på deres hoveder, som vi kalder gevir. Vi har hidtil været naive nok til at antage, at de bruges af hannerne til at kæmpe og forføre hunner," sagde Stewart i The Telegraph.
”Dette er absolut vrøvl. Gevirerne effektregulerer turbulensen. Det er ikke aerodynamik - men gevir-aerodynamik.,” forklarede han.