Ny aftale gør det lettere at rejse i Europa under corona

Med aftalen fjernes isolationskrav, testkrav og flere lande bliver tilgængelige for et meget stort antal rejsende. Fra lørdag 26. juni bliver det lettere at rejse i Europa. Et flertal i Folketinget blev aftenen torsdag d.17 juni enige om at indlede den fjerde og sidste fase i genåbningen af rejseaktiviteter ind og ud af Danmark. Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Den fjerde fase i aftalen om en gradvis genåbning for rejseaktiviteter træder i kraft den 26. juni 2021. Her går Danmark over til en coronapas-baseret tilgang til rejser i EU- og Schengenområdet, og det vil dermed være muligt at rejse ind i Danmark med et EU-coronapas, hvis man er testet, vaccineret eller tidligere smittet. Samtidig ændres farverne for rejserestriktionerne, og den grønne farve i rejsevejledningerne genindføres. ”Fra 26. juni kan danskerne igen tage på ferie i hele EU uden at skulle fremvise test før hjemrejse eller at skulle gå i isolation, når ferien er slut, skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i meddelelsen.” ”Dermed leverer vi på løftet om, at danskerne skal kunne rejse på sommerferie i Europa. Mange har måtte aflyse ferieplaner i det forgangne år, og verdenskortet har været orange og rødt. Med sommerferien kommer den grønne farve nu tilbage i rejsevejledningerne for EU- og Schengenlande med lave smittetal.”

Fælles europæisk coronapas

Med aftalen overføres rejsebegrænsninger til en EU-baseret tilgang med tilhørende coronapas. Dette betyder, at der ikke er krav om isolering ved indrejse. Samtidig vil der kun være krav om test for boarding fra røde lande. Det var forventet, at der ville blive opnået en aftale, og at der ville blive åbnet op for flere af rejserestriktionerne i Europa. Fra d. 26. juni var der en fælles europæisk holdning om, at et coronapas skal kunne bruges. I genåbningsaftalen fra d. ​​13. april hed det at fase 4, ”forventes fra 26. juni”. Fase 4 i genåbningen indebærer: ”Indførelsen af ​​EU coronapas vil gøre det muligt at have sommerferie i Europa og modtage sommerturister i Danmark, forudsat at man kan fremlægge dokumentation for, at man enten er blevet testet negativt, er blevet vaccineret eller tidligere har været smittet.” Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er især glad for, at forretningsrejsende igen kan rejse ud uden yderligere begrænsninger. Med aftalen kan danske forretningsrejsende, der vender hjem fra et orange land, samt forretningsrejsende fra orange lande undgå kravet om isolation. De pågældende vil fortsat skulle testes efter de i øvrigt gældende regler. ”Det er en stor sejr for os. Corona-restriktionerne har gjort det næsten umuligt for forretningsrejsende at rejse ud. Mange danske virksomheder skal sende folk ud og modtage folk fra lande, der er orange”, sagde han.

Testkravene for røde lande og regioner skærpes

Også justitsministeren, Nick Hækkerup (s), er positiv i forbindelse med den kommende indledning af 4 fase af genåbningen af rejseaktiviteter ind og ud af Danmark. ”Jeg er glad for, at vi nu kan se frem mod yderligere genåbning af rejseaktiviteterne til gavn for både danskere, turister og erhvervslivet frem mod sommerferien. Vi står et godt sted i Danmark med smitten på vej ned og mere end hver fjerde dansker færdigvaccineret, og med de nye lempelser gør vi det nu lettere for danskerne at rejse.” Dog pointerer han, at de resterende restriktioner fortsat er vigtige for at holde mutationerne ude af landet og smitten nede. Rejsende, der har opholdt sig i et ”rødt” land eller region 10 dage før indrejsetidspunktet, skal fortsat gå i isolation og tage corona-tests efter indrejse. Testkravene for røde lande skærpes også yderligere. 72 timer før ombordstigning på et fly skal fremvise en PCR-test foretaget før indrejse til Danmark. PCR-testen må højst være 72 timer gammel før ombordstigningen på flyet. Reglerne for medrejsende børn til og med 17 år til tidligere smittede harmoniseres med reglerne for medrejsende børn til vaccinerede, så de ikke vil være omfattet af krav om test- og isolation efter indrejse i Danmark. Læs også om derfor er sommeren 2021 det perfekte tidspunkt for en flyrejse.

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €