Hvorfor er nogle fly propfyldte under COVID-19?

Der er blevet delt fotos og videoer fra flyvninger, der er næsten propfyldte med passagerer i denne uge. Det krænker tydeligvis retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen og WHO om social distancering under coronavirus-udbruddet. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan fly stadig være fyldt op, når luftfarten er faldet med mere end 90 procent sammenlignet med sidste år?

I nogle tilfælde skaber flyselskaber overfyldte fly ved at annullere andre flyvninger og proppe passagerer på de få resterende fly.

Der er stor forskel på, hvordan flyselskaber håndterer genåbningen af flytrafikken. Der findes nemlig hverken nogle internationale eller Europæiske corona-retningslinjer for forholdene ombord på fly.

Netop dette faktum kan skabe utryghed hos passagerne. For tager flyselskaberne coronavirus-smitten alvorlig?

Flyselskaberne har imidlertid udtrykt, at de har vejledninger, de følger, og som sikrer, at passagerne ikke bliver smittet med coronavirus. Mens nogle flyselskaber holder midtersædet frit - eller lader passagererne betale ekstra for at garantere et tomt sæde ved siden af ​​dem - kræver andre flyselskaber, at passagerne bærer mundbind.

Her er nogle af de spørgsmål og de tilhørende svar, som du kan have i forbindelse med din fremtidige flyrejse efter coronavirus-udbruddet.

Hvor mange mennesker flyver stadig?

Antallet af mennesker, der rejser med fly, er faldet til niveauer, der ikke er set i årtier. I uge 19 fra 4. maj 2020 var antallet af rutefly over hele verden faldet med 69,9 procent sammenlignet med samme uge sidste år 2019 fra den 6. maj.

Læs også om byer der rundt om i verden rapporterer om bedre luftkvalitet.

Så hvorfor er nogle fly propfyldte?

For SAS vedkommende skyldes det høje antal aflyste flyvninger.

Det skandinaviske flyselskab udtrykte, at det er vanskeligt at have social distance på et fuldt booket fly. De vil dog fremover sørge for, at passagerne spredes ud i flyet og ydermere reducere en tredjedel af flybilletsalget, således at det midterst sæde står tomt.

Mange flyselskaber må tilpasse deres flyplaner og annullere fly før afrejse. Det kan tvinge passagerer, der var booket på flere forskellige flyvninger, til at gå ombord på det samme fly.

Midterste sæde skal være tomt

Det er endnu intet krav, at midtersædet skal stå tomt, men flere flyselskaber vil alligevel indføre reglen for at beskytte sine passagerer. Blandt andet har EasyJet, Emirater og Delta udtalt, at de vil skabe social distance i deres fly på denne måde. Men ikke alle flyselskaberne er glade for disse tiltag.

Michael O'Leary, erhvervsleder hos det irske flyselskab Ryanair, har sagt, at tomme pladser ikke sikrer tilstrækkelig social afstand og er økonomisk urealistisk.

De fleste flyselskaber ville desuden ikke have tjent penge sidste år, hvis en tredjedel af pladserne var blevet fjernet. Det kan derfor få fatal indvirkning på flybilletternes pris, hvis det bliver et krav med tomme midtersæder. Priserne vil i så fald stige mellem 43 og 54 procent.

Hvad med ansigtsmasker?

Alle de førende amerikanske luftfartsselskaber, Air France-KLM og den tyske luftfartskoncern Lufthansa kræver, at passagerer bærer ansigtsmaske under flyvninger. JetBlue Airways var den første, der gjorde det obligatorisk at bære en maske. Mandag d.4. maj trådte den nye politik i kraft. De fire store amerikanske flyselskaber – Delta, United, American og Southwest – ændrede deres politik efterfølgende.

Disse flyselskaber udtrykte, at de ikke vil lade kunder uden masker gå om bord på et fly. Små børn og mennesker med medicinske tilstande, der gør en maske farlig, vil generelt være undtaget, og andre får lov til at tage masken af, mens de spiser eller drikker. De nye regler gælder både ombord på flyet og i lufthavnen.

Ansigtsmasker kan blive obligatoriske at bære på alle flyrejser.

Flyselskaberne kræver også, at besætningsmedlemmer bærer ansigtsmasker.

Anderledes har det set ud for de skandinaviske flyselskaber, der stadig forsøger at tilpasse sig coronavirus-retningslinjerne. SAS var et af de flyselskaber, der i denne uge hverken krævede ansigtsmaske eller sociale distance på deres fly.

IATA, International Air Transport Association, har netop opfordret myndigheder over hele verden til at overveje påbud om ansigtsmaske. IATA forklarer blandt andet, at undersøgelser har konkluderet, at der er meget lav risiko for at blive smittet ombord på fly. Hvis alle passagerer har en ansigtsmaske på, så vil denne smitterisiko blive endnu lavere, og derfor vil det ikke være behov for at indføre krav om social distance.

Hvor sikre er flyrejser?

Hvis du er nødt til at flyve, er det en almindelig antagelse, at du er mere tilbøjelig til at blive smittet og syg i et fly, fordi du indånder den genanvendte luft.

Ifølge WHO er luftkvaliteten i en flykabine imidlertid meget omhyggeligt kontrolleret, og den bliver renset op til 30 gange i timen.

Imidlertid er der en større sandsynlighed for, at virussen overføres, hvis passagerer er tæt på hinanden - normalt som et resultat af en smittede person hoster, nyser eller rører ved overflader.

Det samme gælder i enhver anden situation, hvor mennesker er tæt på hinanden, f.eks. I et tog eller en bus.

 Den recirkulerede luft er filteret fra både støv og bakterier. Disse filtre fjerner luftbårne partikler ned til en størrelse på 0,3 mikrometer med en effektivitet på 99%.

Læs også om luften i flyet virkelig gør dig syg?

Hvordan renser flyselskaberne deres fly?

Mange flyselskaber har udtrykt, at de har øget rengøringen af ​​flykabinerne for at forhindre spredning af coronavirus.

Derudover forsikrer de, at luften inde i deres fly er sikker at indånde. Kabineluft i de fleste fly er en blanding af frisk luft udefra og recirkuleret luft, der ledes gennem højeffektivitets- eller HEPA-filtre designet til at fange de fleste luftbårne partikler. Med god udskiftning og filtrering af luften i flykabinen er det muligt at begrænse kontakten mellem ansatte og passagerer.

Læs også hvordan flyselskaberne forsøger at sikre, at coronavirus ikke spreder sig ombord.

Hvor længe vil disse ændringer gælde?

Disse ændringer vedvarer, indtil der er en gennemprøvet behandling og/eller en tilgængelig vaccine mod COVID-19. Flyrejser til sommer vil se markant anderledes ud end i sommeren 2019.

Flyafgangene vil være færre, og du bliver sandsynligvis nødt til at bære en ansigtsmaske eller mundbind. Der vil desuden være social distance i lufthavnen og muligvis også i flyet med reduceret service ombord for at begrænse kontakten. Hvis der ikke kommer en vaccine eller en effektiv behandling før første halvdel af næste år, så vil flybranchen tidligst vende tilbage til normal næste sommer.

Læs også hvordan COVID-19 ændrer din næste flyvning.

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €