Vi mennesker har gennem århundrede været betaget af himlens højt hævede skyer, der breder sig over vores jordiske liv. Uanset om du befinder dig på toppen af en skyskraber, på et fly eller på fast landjord, er der noget særligt majestætisk og nostalgisk over deres formationer. Skyernes skiftende udseende gør dem til et særdeles spekulativ fænomen, som kunstmalere og fotografer til stadighed forsøger at afbillede, og som videnskaben længe har kæmpet for at forstå. I oldtidens religioner var mennesket overbevist om, at skyer var overnaturlige skabninger skabt af guder og andre magtfulde væsener foroven. I nordisk mytologi har du sikkert stiftet bekendtskab med guden Thor, der med hammeren Møljner kastede gnister af lyn ned på jorden.
I dag er vi heldigvis klogere, hvilket vi især kan takke den britiske metrolog Luke Howard for. Han præsenterede i 1802 de første essentielle teorier om skyer. Den dag i dag bruges Howards latinske navngivninger for skyformationerne stadig. Fra blomkålskyer til bølget lagsskyer. Denne artikel præsenterer dig for de væsentligste informationer omkring himlens kreationer.
Hvad er skyer?
Skyer er i virkeligheden svævende vand. De dannes i den nederste del af atmosfæren, når vanddamp af små kondenserede vanddråber eller iskrystaller stiger op og bliver kølet af. Fortætningen af vanddampe viser sig som skyer. Skyer kan også indeholde faste partikler som eksempelvis støv eller røg. Faktum er, at partikerne, støv som vand, er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren over jordoverfladen. Skyer befinder sig i en højde til op på omkring 15 kilometer. Der findes også skyer, der når helt ned til jorden. Det er det, vi kender som tåge.
Skyer findes i adskillige versioner. Metrologer arbejder med ialt 27 former for skyer. De inddeles groft i ti grundkategorier afhængigt af deres højde i atmosfæren og deres form. Skyer inddeles derudover efter deres opbygning i atmosfæren. Vertikale skyer kaldes konvektionsskyer, mens horisontale skyer kaldes lagskyer.
Opdelt efter deres højde i himlen er de ti typer af skyer:
- Lavtliggende skyer ( cumulus , stratus , stratocumulus ), der ligger under 2 kilometers højde;
- Mellemliggende skyer ( altocumulus , nimbostratus , altostratus ), der dannes mellem 2 kilometers højde og 6 kilometers højde;
- Højtliggende skyer ( cirrus , cirrocumulus , cirrostratus ), der dannes over 6 kilometers højde;
- Cumulonimbusskyer, som bygger sig op gennem den lave, midterste og øvre atmosfære.
Uanset om du er meget fascineret af skyer eller blot er nysgerrig efter at vide, hvilke skyer der befinder sig over dig, så læs med videre for at finde ud af, hvordan man genkender de forskellige skyformer og i hvilken type vejr du kan forvente at se dem i.
1. Cumulus
Cumulusskyer er de skyer, du lærte at tegne som barn. De er symbolet for alle skyer på samme måde som snefnuget, der symboliserer vinteren. Deres toppe er afrundede, bløde og deres markante udbulinger ligner næsten kæmpe blomkålshoveder. De er strålende hvide, når solen rammer dem, mens deres bund er flad og relativ mørk. De består af vanddråber, men de kan også danne iskrystaller, hvis temperaturen er lav nok.
Hvornår kan du se dem?
Cumulus udvikler sig på klare, solrige dage, hvor solen opvarmer jorden direkte. Heraf får den sit kaldenavn "godtvejrsskyer". De fremkommer sent på morgenen, vokser og forsvinder hen ad dagen.
2. Cirrus
Som deres latinske navn antyder, er cirrus tynde, hvide, fjerlignende tråde af skyer, der viser sig enkeltvis i striber højt i atmosfæren. Eftersom cirrusskyer er over 6 kilometers højde - en højde hvor der er en meget lav temperatur og lav luftfugtighed, består de af små iskrystaller.
Hvornår kan du se dem?
Cirrus forekommer typisk i godt vejr. De dannes også, hvis der forud venter varmefronter eller store storme såsom tropiske cykloner. så hvis du ser dem på himlen, kan det indikere et voldsomt blæsevejr er på vej!
3. Stratus
Stratusskyer eller tågeskyer er generelt mindre end 6 kilometer over jorden. De klassificeres derfor som værende lavtliggende skyer.De er normalt lavet af vanddråber, og kan i enkelte tilfælde give let ren. De kan varsle at en varmfront er på vej. Ligger de på jorden kaldes de tåge. Navnet kommer af det latinske ord "lag". Denne type sky kendes netop ved at ligge horisontalt udstrakt i et lag, i modsætning til cumulus skyer, der både ligge højere på himlen og er bredere.
Hvornår kan du se dem?
Stratus ses på kedelige overskyede dage. De er forbundet med let tåge eller dis.
4. Stratocumulus
Stratocumulus er lavtliggende bølgede lagskyer dannet ved udbredelsen af cumulusskyer. De består af vanddråber, og befinder sig i 1-2 kilometers højde. De dannes som følge af en opstigning af en stor fugtig luftmasse enten over et opvarmet område eller af et frontsystem.
Hvornår kan du se dem?
Du vil med stor sandsynlighed se stratocumulus på stort set alle uklare dage. De dannes, når der er svag konvektion i atmosfæren.
5. Altocumulus
Altocumulus er de mest almindelige skyer i den midterste atmosfære. Du genkender dem som hvide eller grå områder med bølgeformet struktur. De ligner ulden fra et lam, derfor har de fået deres kaldenavn "lammeskyer". De opstår ofte ved fronter eller ved sammenfald med cumulusskyer.
Hvornår kan du se dem?
Altocumulus ses ofte på varme og fugtige morgener, især om sommeren. De kan varsle, at der kommer tordenvejr senere på dagen. Du kan også se dem, når der nærmer sig koldere fronter, i hvilket tilfælde de signalerer starten på køligere temperaturer.
Altocumulus eller stratocumulus?
Altocumulus og stratocumulus forveksles ofte. Udover at altocumulus er højere oppe i atmosfæren, er deres individuelle skyhøje en anden måde at adskille dem fra hinanden. Placere din hånd op mod himlen og i skyens retning; hvis højden er på størrelse med din tommelfinger, er det altocumulus. Har skyen derimod størrelse med en knytnæve er det stratocumulus.
6. Nimbostratus
Nimbostratusskyer dækker himlen i et mørkt gråt lag. De strækker sig fra de lave og midterste lag i atmosfæren. De er desuden tykke nok til at blokere solen.
Hvornår kan du se dem?
Nimbostratus er regnskyer. Du kan se dem, når regn eller sne falder (eller forventes at falde) over et udbredt område.
7. Altostratus
Altostratus optræder som grå eller blågrønne skyer uden tydelig struktur. De dækker helt eller delvis himlen i den mellemliggende atmosfære. Selvom de dækker himlen, kan du typisk stadig se solen som en svagt oplyst skive bag dem. Solen kan dog ikke lyse nok igennem til at kaste skygger på jorden.
Hvornår kan du se dem?
Altostratus har tendens til at danne sig, hvis der nærmer sig en varmefront. De kan også forekomme sammen med cumulus.
8. Cirrocumulus
Cirrocumulusskyer er små, hvide pletter af skyer ofte arrangeret i rækker. De befinder sig i den øvre del af atmosfæren, så de består hovedsaglig af iskrystaller. De ligner lidt skæller fra makrelfisk, hvilket har givet dem kaldenavnet "makrelskyer". Øges de i antal, nærmer en varmfront sig.
Hvornår kan du se dem?
Cirrocumulusskyer er sjældne og relativt kortvarige, men du vil se dem ved konvektion, hvor varm luft fra jorden stiger op gennem atmosfæren.
9. Cirrostratus
Cirrostratusskyer er gennemsigtige, hvide skyer, der næsten dækker hele himlen. De befinder sig i 5-13 kilometers højde. De består derfor af iskrystaler. Øges antallet af dem nærmer en varmfront sig, og det vil snart blive regnvejr. Solen kan let skinne igennem disse skyer, og lysets brydning med iskrystalerne danner sommetider en "halo" (en ring eller en cirkel af lys) omkring solen.
Hvornår kan du se dem?
Cirrostratusskyer angiver, at der er en stor mængde fugt til stede i den øvre atmosfære. De er generelt også forbundet med kommende varmefronter.
10. Cumulonimbus
Cumulonimbusskyer er en af de få skyer, der spænder sig over den lave, mellemste og øvre del af atmosfæren. De kan nå helt op til tropopausen med en højde på 20 kilometer. De opstår som en videreudvikling af cumulusskyer. Cumulonimbusskyers top er normalt altid flad som en cirrussky. Toppen kaldes også ambolten. Deres bund er ofte uklar og mørk, og de vil på koldfrontpassager og på varme sommerdage give kraftige regn-, torden-, sne-, eller haglbyger.
Hvornår kan du se dem?
Cumulonimbusskyer kan varsle om et voldsomt vejr forude med både korte og lange perioder med kraftigt nedbør i form af hagl, sne eller regn og muligvis endda tornadoer og torden.
Hvad sker der, når flyet passerer en sky?
Det afhænger af hvilken slags sky, det er. I stabil luft dannes stratusskyer. Den regn, som disse skyer producerer, er en stille og let regn. Hvis du flyver et fly gennem disse slags skyer, sker der ikke noget. Hvis der er regn i skyen, vil du høre det, når du flyver gennem det.
Men hvis flyet passerer en stor cumulonimbussky, kan resultatet være alvorlig skade på flyet, eftersom disse skyer indeholder voldsomme og muligvis store haglstænger. Men flyets navigationssystem kan heldigvis hjælpe med at undgå dem.
Flertallet af himlens skyer er fyldt med små vanddråber, der ingen mærkbar virkning har på flyet udover turbulens. De optårnede cumulusskyer indeholder ofte kraftige vinde, der medfører pludselige ændringer i luftstrømningerne. De forskellige luftstrømninger skaber et ustabilt atmosfærisk tryk, hvilket får flyet til at hoppe gennem luften.
Selvom turbulens er ubehageligt, er det ganske ufarligt. Flyene er i dag langt mere solide end nogensinde. Moderne fly er bygget til at kunne tåle selv alvorlig rystelser. De kan endda modstå lynnedslag.