Nogle dyr er skabt til at flyve. For langt størstedelen af os levende væsner forholder det sig stik modsat. Mennesket har gennem århundrede været fascineret af fugle og stræbt efter at kunne flyve som dem. Det var først i 1903, at
brødrene Wright knækkede koden eller retter sagt den mekanisme, som senere skulle vise sig at revolutionere menneskets liv.
Det ser nu ud til, at edderkopper er med på flyve-trenden. Forskere har i nogen tid vidst, at forskellige edderkoppearter har lært sig at flyve ved hjælp af sit silkespind. Hidtil har man troet, at spindlerne blot blæste med vinden, men en ny undersøgelse peger i anden retning.
Ballooning
Ny forskning fra University of Bristol viser, at edderkopper kan mærke Jordens elektriske felter og bruge spændingen til at flyve gennem luften. Fænomenet kaldes "ballooning". Ballooning gør det muligt for spindlere at svæve op til 5 kilometer over jordens overflade med deres silketråde.
Edderkopperne sender talrige af silketråde ud gennem luften, og lader sig dermed føre af felterne. Deres silketråd er så tynd, at det klæber sig fast til luften, som var det honning. Edderkoppernes silketråde er ca. 100 nanometer i diameter, hvor et menneskehår til sammenligning er ca. 70.000 nanometer i diameter.
Mysteriet startede hos Charles Darwin
Den 31. oktober 1832 opdagede den unge naturforsker Charles Darwin på en sejltur, at havet var besat af flere hundrede små edderkopper. Han bemærkede en indflyvning af edderkopper hen over havet mod båden, til trods for at båden befandt sig over 100 kilometer fra den nærmeste kyst. Siden da har forskere verden over forsøgt at klarlægge præcis, hvad der får de små kryb til at flyve.
Elektrisk ladet hår
Det var den sensoriske biofysiker,
Erica Morley, der endelig lukkede det ældgamle mysterie. Hun og hendes forskerhold anbragte edderkopper i en tætlukket kasse. Her placerede de dem på en kartonstrimmel i midten af kassen. Herfra generede holdet elektriske felter svarende til, hvad edderkopperne ville opleve udendørs. Edderkoppernes hår, eller trichobothria som de hedder, rejste sig som følge af spændingen.
Netop denne reaktion minder om, når vi gnider en ballon på hovedet, og vores hår efterfølgende rejser sig. Elektronerne flyttes fra et sted til et andet. Ting bliver statisk elektriske, når de enten modtager eller mister elektroner fra andre genstande. Hår bliver positivt ladet af at blive gnedet mod en ballon, da håret afgiver elektroner. At edderkoppernes hår rejste sig viser, at de kan registrere ændringer i elektriske spændinger.
Før en edderkop
ballooner, kravler de op på det højeste punkt, som de kan finde, f.eks. en blomst. Her løfter de sine forben for at teste spændingerne. Det kan sammenlignes med golfspillere, der mærker vindretningen ved at spytte på sin pegefinger.
Morley's eksperiment hjælper med at forklare, hvorfor edderkopper kan findes på skibe langt ud på havet. De er sågar blevet fundet på nyligt dannet vulkanske øer, som ikke har set spor af liv. Vi mennesker må erkende, at edderkopper er mere talentfulde flyvere end os. For at kunne flyve ved hjælp af jordens naturlige elektriske felter er intet mindre end genialt.
Læs også om flagermus der er virkelighedens Batman. 
