Fluer har også brug for skønhedssøvn

Sommeren er højsæson for fluer. Men vidste du, at der er tidspunkter på døgnet, hvor du helt kan undgå dem?

Vi mennesker har finjusterede kropsure eller cirkadiske rytmer, som det kaldes, der hjælper os med at falde i søvn og vågne op omtrent samme tid hver dag. Melatonin er et særligt betydningsfuldt hormon, når det kommer til din søvn og dit helbred. Din krop regulerer melatonin i løbet af dagen. Det aktiveres, når solen går ned. Melatonin fortæller bl.a. din hjerne, at du er træt og skal gå i seng. Når solen står op igen, kommer sollyset ind i dine øjne og bryder dette hormon, hvilket får dig til at vågne og starte din dag.

Melatonin er ikke kun vigtigt for os mennesker. Hormonet findes hos alle verdens levende væsner fra pattedyr til bløddyr, fugle, fiske, gopler til mikroorganismer. Ja selv insekter og fluer bliver ligesom os mennesker trætte og har brug for søvn. 

Koffein ødelægger fluers nattesøvn

Forskere ved University of Queensland opdagede tilbage i 2013, at fluer sover i faser af forskellig intensitet svarende til mennesker. Menneskets søvn involverer fem forskellige faser, hvoraf de første fire faser kaldes non-REM-søvn og den femte fase kaldes REM-søvn. På samme måde består fluers søvncyklus også af disse faser, dvs. den lette søvn og den dybe søvn.

I forsøget lukkede forskerne bananfluer inde i små glas. Forskerne bankede på glasset hver gang en flue, ikke havde bevæget sig i et stykke tid. I løbet af natten skulle de banke hårdere og hårdere på glassene, inden fluerne reagerede. Fluerne gjorde således op for den manglende nattesøvn med dybere søvn. I andre forsøg afbryd forskerne ikke bananfluerne i deres søvn. Her viste det sig, at fluerne sank deres små hoveder i en bestemt stilling. Derefter forholdt de sig rolige i syv timer i gennemsnit. Efterfølgende prøvede forskerne at give bananfluerne mad med koffeinen, hvilket gjorde dem mere aktive i løbet af natten.

Denne undersøgelse etablerede en banebrydende kendsgerning. Selv de mindste dyrehjerner har brug for hvile for at kunne fungere ordentligt.

Fluer elsker varme

De fleste arter fluer, herunder kødfluer, spyfluer og stuefluer, er desværre aktive i løbet af dagen og inaktive i løbet af natten. Disse fluearter har brug for polariseret lys til at vejlede dem visuelt. Før solnedgang vil en søvnig flue forsøge at finde et sikkert sted at tilbringe natten. De har ikke reder eller kolonier som bier og fugle, men finder et tilfældigt sted at sove. Det kunne f.eks. være på undersiden af et blad, en kvist eller gren, eller måske under dit stuebord. De har brug for et behageligt sted at sove, der beskytter dem mod kulde, regn, vind og ikke mindst en sulten fugl eller frø.

Du har sikkert bemærket mange flere summende fluer om sommeren end vinteren. Det skyldes, at fluer og andre insekter er koldblodede, hvilket betyder, at de ikke kan holde sig varme, og deres kropstemperatur påvirkes af omgivelserne. Om sommeren, når det er varmt, er fluer super aktive. Om vinteren er det for koldt for voksne fluer at flyve omkring, så de går i dvale. De fleste fluer yngler kun i sommerhalvåret, og det går stærkt. Selvom en flue kun lever i 28 dage, kan den skabe op til 15 generation i løbet af sommeren. 

Produktionen af melatonin hæmmes af kraftigt lys

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor forskere siger, at du ikke må stirre på din telefon- eller computerskærm om natten? Det skyldes, at det blå lys fra en telefon, tablet eller computerskærm kan stoppe aktiveringen af søvnhormonet melatonin. Undersøgelser har vist, at lyset fra en klokkeradio er nok til at reducere melatoninproduktionen med op til en tredjedel og forringe din søvnkvalitet. Det samme sker faktisk for fluer, når de fanges i vores køkken og holdes vågne af fluorescerende lys. 

Du kan læse mere om menneskets søvncyklus, og hvordan lys påvirker vores søvn her.

Som så mange andre dagaktive insekter tiltrækkes fluer af lys. Natinsekter bryder sig derimod ikke om lys, men de tiltrækkes stadig af kunstige lyskilder. De tror nemlig, at det er lyset fra Månen. Månens lys bruger nataktive insekter til at orienterer sig. Kunstige lyskilder forvirrer natinsekternes navigationssystem. Det kunstig lys fra din køkkenlampe lyser ud til alle sider imodsætning til månen, der er så langt væk, at den stort set lyser i samme parallelle vinkel. De nataktive insekter mister hele tiden orienteringen, når de fanges af kunstigt lys. De ender derfor med at flyve rundt i cirkler. 

Sød er den da. Ligesom andre insektøjne er fluers øjne helt mærkværdige. Der er ikke noget at sige til, at fluers nattesøvn påvirkes af lys. En flue har to sammensatte øjne og hvert øje består af mellem 3.000 og 6.000 enkle øjne. Disse øjne skaber små billeder, der gør det muligt for fluen at se bevægelser fra venstre, højre, foran, bagfra, oppe og nede. Fluer kan ikke se i en fast retning eller fokusere på et bestemt objekt ligesom mennesker gør.

Myg er nogle festaber

Selvfølgelig findes der også festinsekter, såsom myg, der er oppe hele natten på jagt efter den perfekte middag. Myg er en slags flue, som har tilpasset deres superfølsomme øjne og antenner til at se i mørket. Desværre for os betyder det, at de kan bruge deres nattesyn til at finde og bide os. Vidste du, at det kun er hunmyg, som bider os? De har brug for næringen i vores blod til at modne sine æg. Alle hannerne er fredelige vegetarer, der foretrækker sukkerholdig føde, så de suger nektar fra blomster. 

Ingen chokolade uden fluer

Fluer og chokolade er måske ikke den lækreste kombination, men faktisk ville der slet ikke findes chokolade uden fluernes bestøvning. Kakaotræer, som er kilden til chokolade, er bestøvet af små fluer kaldet midges på størrelse med en knappenål. De små hvide blomster, der producerer kakaobønnerne, kræver en lille bestøvning. Bier og sommerfugle er for store til at komme ind i blomsten. Det er her, midges fluen kommer ind i billedet. De er så små, at de kan komme ind i blomsterne. Kakaoblomsterne åbner lige før daggry, og det er netop her, hvor midges er mest aktive. Det er da meget heldigt!

Selvom fluer kan være irriterende, så husk på at de også har en vigtig plads i verden, inden du klapper dem én.

Læs også om de geniale edderkopper, der flyver ligesom Spiderman.

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €