Flagermus – virkelighedens Batman

Flagermus er en dyregruppe, der repræsenterer det mystiske, overtroiske og farlige. I kulturer over hele verden har flagermusen alene på baggrund af sine forunderlige karaktertræk inspireret fortællinger i både filmens verden, skønlitteraturen og musikken. Desværre har disse fortællinger givet den lille mus et berygtet, uhyggeligt ry. Dette på trods af at de fleste flagermusarter er ganske søde.

Ondt i ryggen, irriteret øjne, tør mund, hals og næse. Det kan godt være, at du synes, at det er hårdt at rejse med fly. Men forestil dig, hvis du selv skulle flyve af egen muskelkræft, når du skulle på ferie!

Der findes i sandhed et flyvende pattedyr. Nemlig flagermusen. Flagermusen er i den grad et fascinerende dyr. Med deres ekstremt langstrakte fingre og deres vingemembran strakt imellem, minder flagermusens vinge anatomisk om den menneskelig hånd. Faktisk er flagermusen tættere beslægtet med mennesket end musen!

Nattens ukronede konger

Det uhyggelige ry er sandsynligvis opstået, da flagermusen lever et forholdsvis skjult liv hængende på hovedet. De fleste arter er kun aktive om natten samt ved skumring og daggry. Det er derfor sjældent, at man ser de små væsner. På sensommeraftner kan du dog være heldig at spotte en sulten flagermus. I oktober går de nemlig i vinterhi, og de dukker først frem igen til april. Når flagermus går i dvale, kan de sænke deres kropstemperatur helt ned til 2 grader. På den måde sparer de en masse energi.

Der findes over 1.200 arter flagermus i verden. Faktisk udgør de mere end en femtedel af alle pattedyrarter verden over.

Læs også om de geniale edderkopper, der flyver som spiderman.

Der lever her i Danmark mange flere flagermusarter, end man umiddelbart skulle tro. Ud af de 54 arter pattedyr, som lever vildt og yngler i Danmark, er 14 arter flagermus.

Flagermus kan inddeles i to underordner;

  • Megachiroptera (Storflagermus) - Disse flagermus findes primært i Afrika, Asien og Australien. De er præget af et langt næseparti. De fleste megachiroptera arter er vegetarer, som lever af frugt og pollen fra blomster.
  • Microchiroptera (Småflagermus) - Disse flagermus er generelt mindre end megachiroptera flagermus. De fleste har en indtrykket næse som en mops. De findes over hele verden, og de er typisk kødædende. De lever primært af insekter, men der er også dem som æder fisk og smådyr.

Lever i en verden af ekkoer

Når nat erstatter dag, kravler flagermusene ud af sit skjul. I nattens mørke er flagermusene fri for konkurrence og fjender. Flagermus har været ekstremt gode til at tilpasse sig evolutionært. De kan findes overalt på jorden lige bortset fra polerne. Mens nogle spiser planter og nektar, spiser andre natsværme og skorpioner. Ja der findes selv flagmus, som jager større bytte såsom mus, firben og fisk. Der findes naturligvis også den blodsugende vampyrflagermus, der ofte skildres som Dracula. Med sine knivskarpe tænder skærer den hul i huden på sit bytte, uden at det mærker det.

Variationerne er til ukendelighed.

Dog har de fleste (små)flagermus en ting til fælles.

Forskere mente i lang tid, at flagermus var blinde. Senere studier har vist, at flagermus kan se næsten lige så godt som mennesker. Men om natten er deres ører vigtigere end deres øjne - de bruger et særligt sonarsystem kaldet "ekkolokation". Ekkolokation bruger flagermus til at navigere. De kan ved at udsende lyde og lytte til det tilbagevende ekko finde frem til føde. Lydene fra flagermusenes skrig er så høje, at vi mennesker ikke kan registrere dem. Skrigene udsender flagermusene konstant, når de er på jagt i mørket. Ekkoerne omsætter de til rumlige billeder i deres hjerne.

Storflagermus orienterer sig ikke med ultralydssonar men derimod med synet. Deres øjne er større, og deres ører er mindre. Storflagermus kan f.eks. se UV-lys om natten, hvilket de kan bruge til at finde blomsterne.

Hvaler minder overraskende meget om flagermus

Man skulle umiddelbart ikke tro, at hvaler og flagermus havde meget tilfælles. Men alligevel er de overraskende ens. Ligesom flagermusene bruger hvaler ekkolokalisering til at orientere sig frem. De sender kliklyde ud, som spredes i vandet. Lyd er bølger. Når lyden rammer en forhindring eller et bytte transporteres lydbølgen tilbage. Hvaler opfanger først lydbølgerne via underkæben, da de ikke har eksterne ører. Fra underlæben føres lyden videre til hvalens ører.

Delfiner har en højtudviklet form for kommunikation, hvor de bruger klik og fløjt til at fortælle, om de er glade, kede af det, stresset eller bange.

200 skrig i sekundet

De fleste flagermus skriger 5-15 gange pr. sekund for at kunne orientere sig. Idet de finder det perfekte bytte, udsender de op til 200 skrig i sekundet! Studier har vist, at flagermusenes skrig når helt op på den menneskelig smertegrænse 125 dB.

Alle flagermus har meget stor appetit, da flyvning kræver meget energi. 
En dværgflagermus kan spise over 3.000 små insekter på en enkelt nat! Det svare til, at du spiser 200 pizzaer i døgnet.

Heldigvis for vores nattesøvn er skrigene over en frekvens på 20.000 Hz. Lyde over 20.000 Hz er over menneskets høregrænse, og vi opfatter derfor slet ikke flagermusenes skrig.

Læs også hvordan du undgår jetlag.

Flagermus har en overraskende lang levetid

Større pattedyr har normalt en langsommere metabolisme og længere levetid, men der er undtagelser. Mennesker lever eksempelvis meget længere end mange andre pattedyr, der har en større kropsmasse. Det samme gælder for flagermus. Ifølge en undersøgelse fra 2019 er der 19 pattedyrarter, der lever endnu længere end mennesker i forhold til deres kropsstørrelse, og 18 af disse arter er flagermus. En typisk flagermus vejer typisk 4 til 8 gram, men kan leve op til 40 år.

Flagermus er vigtige for vores økosystem

Flagermusen er enormt vigtige for vores økosystem. De spiser mange insekter, som ellers ville smitte os med sygdomme. Flagermusen spiller også en særdeles vigtig rolle i opretholdelsen af naturens naturlige vækst. De spreder hvert år millioner af frø fra den modne frugt, de spiser. Ca. 95% af den tropiske regnskovs vækst er et resultat af flagermusens frøspredning og bestøvning.
Landbrugsværdien af ​​disse flyvende pattedyr kan heller ikke overvurderes. Flagermus lever nemlig af de insekter, der skader afgrøderne.

Desværre forudser forskere, at alt kan ændre sig inden for det næste årti. Flagermuspopulationer står over for en usikker fremtid som følge af nye trusler, herunder habitattab og sygdomme. Heldigvis er den lille flyvende mus fredet!
Læs også om hvorfor fluen er en vigtig del af vores økosystem.

Flagermusen er et levende bevis på, at det er hårdt arbejde at flyve. Så næste gang du sidder i flyet mast på dit flysæde, så pris dig glad for at du ikke skal flyve selv!

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €