Mens regeringer, multinationale virksomheder og globale institutioner søger svar på de klimamæssige udfordringer, som verden i øjeblikket står overfor, påvirker mange lokalsamfund forandringer ved at handle på græsrodsniveau.
TETEPARE ISLAND VED SOLOMON-ØERNE
Tetepare er den største ubeboede ø i det sydlige Stillehav. Den er et unikt eksempel på et samfunds bevarelse og bæredygtige tilgang til biodiversiteten. Tetepare, den sydligste ø i Salomonsøernes vestlige provins, er et mekka for unikke land- og havarter.
Kritisk truede karettehavskildpadder og læderskildpadder bygger rede på øens strande, dygonger (en art af søkoen) græsser på havbunden, og tallegallahøns (en flyveløs fugleart med store fødder) bygger rede, så de har udsigt over de tre meter lange Varaner-øgler, der ofte spiser deres æg.
Øen er også hjemsted for krokodiller i saltvand, revhajer, unikke fugle- og insektarter og Palmetyv-krabben, som er på størrelse med en kat.
Den art, der er mest iøjnefaldende fraværende på øen, er mennesker. Der bor soldater på naboøerne, og besøgende på Tetepare er begrænset til omkring 10 personer ad gangen. Mens de fleste af Salomonøerne har oplevet omfattende naturressourceudnyttelse gennem høst af træ og minedrift, besluttede de 3500 medlemmer af Tetepare Descendants Association (TDA) at etablere et naturreservat og økoturisme-initiativ på deres ø.
Slægten der stammer fra de oprindelige indbyggere på Tetepare, som tilfældigvis også var hovedjægere, ifølge Allen Tipet Bero, TDA-programkoordinator. Selvom de nu er spredt over Solomon-øerne, er de vogtere af øens unikke økosystemer og har med succes beskyttet den siden 2000. Høstning af naturressourcer såsom trochusskaller, bruges til at lave knapper, er strengt kontrolleret, og der er afspærret et område 12 kilometer omkring øen, hvor alt er fredet.
Udover øko-turisme overvåger landmænd og gæsteforskere konstant øens flora og fauna. De mærker skildpadder, giver fugle bånd og opmåler havgræs etc.
TDA er det største samfundsstyrede bevaringsprojekt på Salomonøerne, og Tetepare er en af de få tropiske øer i verden, der har undsluppet skovfældning. Tetepare er et unikt lager af biodiversitet beskyttet af et samfund, der har valgt bevarelse frem for kortsigtet fortjenester.
LAKE OSSA I CAMEROON
Lake Ossa Wildlife Reserve i Cameroun er et kompleks af ferskvandssystemer, herunder floder og søer, beriget med områder af jungle-, palmeolie- og gummiplantager. Reservatet er hjemsted for en række sjældne akvatiske arter, herunder afrikanske manater, dværgkrokodiller og blødskjoldskildpadder. Langt de fleste mennesker, der bor omkring søen, lever hovedsageligt af fiskeri.
Men økosystemerne i søen og floden er udsat for forskellige trusler, bl.a. overfiskeri, landbrugsindgreb og forurening. Dette påvirker fiskebestandene, og det bliver stadig vanskeligere for lokalbefolkningen at forsørge sig selv gennem fiskeri.
En kilde til forurening er de tusinder af nylonnet, der er gået tabt eller blevet kasseret gennem årene. De fylder søbredden, fanger utilsigtet fisk og truer diverse arter. Derudover tilskynder nettene væksten af en invasiv plante kaldet salvinia, der dækker søen og frarøver den ilt og sollys.
Lokalbefolkningen har med hjælp fra Net-Works, et projekt fra Zoological Society of London, fjernet nylonnettene i forsøget på at redde søen. På den måde kan de desuden tjene lidt penge, da nettene rengøres, vejes og derefter sendes til Europa, hvor de genbruges til Econyl-tråd af det italienske firma Aquafil. Econyl-tråd bruges blandt andet i modeindustrien, såsom i Pradas kollektion af Re-Nylon tasker.
Samfundene omkring Ossa-søen lærer hele tiden, hvordan de kan beskytte ferskvandsøkosystemet mere effektivt, mens de tjener penge til deres sundhedssystem og deres børns uddannelse.
SAPA I VIETNAM
Sapa-provinsen er et bjergrigt bagland langs den nordvestlige grænse mellem Vietnam og Kina. Sapa er hjemsted for en række etniske grupper, der ofte fejlagtigt bliver sammenfattet under betegnelsen bjergstammer. Befolkninger såsom Hmong-folket, Phù Lá-folket og Dao-folket er faktisk relative nye folkegrupper i Vietnam.
Ligesom mange nomadegrupper har bjergstammerne fundet sig noget marginaliserede. Da de kom senere til Sapa, har de haft tendens til at være henvist til områder i bjergene, hvor landbrugets produktivitet er relativt lav.
De dyrker afgrøder såsom majs, kassava og bomuld, der bruges i fremstillingen af tekstiler og tøj. Deres tradition for vævning og farvning har fået international opmærksomhed takket være den håndlavede, bæredygtige tilgang og unikke batik- og Ikat-design.
Sapa er en stadig mere populær destination for turister. Desværre bliver folkegrupper som eksempelvis Hmong økonomisk ekskluderet fra den spirende turistindustri.
ETHOS - Spirit of the Community er en social virksomhed, der forsøger at sikre, at dette ikke sker. ETHOS giver guidede ture spredt rundt i Sapa-provinsen, hvor de viser turisterne befolkningens dagligdag, og dermed åbner op for kulturelle møder.
ETHOS-guider er alle lokale folk. De er ansvarlige for, hvad der sker på hver tur og bringer turisterne ind i deres verden snarere end at holde sig til stive rejseplaner.
De miljømæssige fodaftryk holdes på et minimum. Små grupper drager til landsbyerne i bjergene. De bor hos familier, spiser traditionel mad fra lokale markeder og lærer om bæredygtige væve- og farveteknikker.
Samfundet er ud over at generere indkomst til deres familier i stand til at skaffe yderligere midler til at støtte uddannelses- og sundhedssystemerne, da bjergstammesamfundet mangler adgang til begge dele.
OSA PENINSULA I DET SYDVESTLIGE COSTA RICA
"Det mest biologisk intense sted på jorden." Sådan beskrev magasinet National Geographic Costa Ricas Osa-halvø. Osa-halvøen er et isoleret forbjerget omgivet i Stillehavet, der er hjemsted for 2,5 procent af verdens biodiversitet, herunder pumaer, tapirer, ozelotter anteater og brøleaber, samt mere end 350 fuglearter og havdyr inklusive djævlerokker, hajer, sejlfisk og 25 hvalarter.
Det meste af Osa-halvøen del af Corcovado National Park, der er et netværk af beskyttede områder, der tegner sig for en fjerdedel af Costa Ricas landmasse.
Costa Rica har skelnet til det amerikanske naturparksystem tilbage i 70'erne, og tilgangen har vist sig at være en succes.
Historisk set har de fleste samfund omkring Corcovado National Park haft begrænset adgang til levebrød ud over krybskytteri, guldprospektering og selvforsynende landbrug. I et forsøg på at bevare både Osa's kulturelle og naturlige arv har de lokale oprettet et samfundsbaseret turistinitiativ, Caminos de Osa. Indtil videre har mere end 150 iværksættere tilsluttet sig foreningen og kombineret deres omfattende kendskab til regionen med uddannelse i virksomhed og bæredygtig turisme.
Tidligere krybskytter er nu naturbaserede turistguider, værtsfamilier og restauratører, der giver besøgende en unik personlig indsigt i regionen og dens mange naturlige skatte, samtidig med at de skaber forbillede for fremtidige generationer.
Læs mere om Norges nye trappebro giver episk udsigt over Vøringsfossen.
