EU planlægger udrulning af coronapas inden sommeren

Drømmer du om en rejse til sommer? Så er der håb forude. Et digitalt ”grønt” coronapas bliver nu en realitet for alle borgere i hele EU "uden forskelsbehandling", ifølge embedsmænd. Planen er, at det skal være klar til sommer. EU-kommissionens forslag om et såkaldt ”digitalt grønt certifikat” skal gøre det muligt for enhver, der er vaccineret mod Covid-19, eller som er testet negativ eller for nylig er kommet sig efter smitte med virussen, at rejse frit inden for Europas grænser. Det er nu op til de 27 medlemsstater at beslutte, hvordan de vil bruge det nye digitale coronapas.

Muligt at undgå forskelsbehandling?

Vaccinepas har været under kritik i flere EU-lande, blandt andet her i Danmark, hvor flere mener, at de er etisk problematiske. Nogle hævder, at vaccinepas vil gøre det muligt for et mindretal at nyde rejser til udlandet uden begrænsninger, mens andre, som eksempelvis unge mennesker, der ikke betragtes som en prioritet for vaccination, fortsat står over for foranstaltninger såsom karantæne. Europa-Kommissionens embedsmænd har dog gjort det klart, at de ønsker at undgå forskelsbehandling. Et andet omtalt problem er, at data for vaccinernes effektivitet til at forhindre en person i at bære eller overføre virussen ikke er tilstrækkeligt. Kommissionen samarbejder med Verdenssundhedsorganisationen (WHO), for at sikre at alle certifikaterne, der udstedes i EU, bliver gyldige uden for EU’s grænser. Forud for EU-kommissionens meddelelse sagde Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at de arbejder for at "skabe en international pålidelig ramme" for sikre rejser, men at vaccinationer ikke burde være en betingelse.

Hvad betyder certifikatet for rejser i EU?

I Bruxelles onsdag sagde den europæiske retskommissær Didier Reynders, at det foreslåede digitale coronapas vil være "for alle EU-borgere og deres familier, når de forlader EU eller bor i udlandet". "Det vil også være for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), da vi ønsker at fortsætte samarbejdet med Norge og Island," sagde han og tilføjede, at Schweiz også ville være involveret. Reynders sagde desuden, at der stadig er et stykke vej, før det digitale coronapas er på plads, men målet er at få det klar til brug inden sommerens turistsæson. Det er som udgangspunkt kun vacciner godkendt af EU, der giver adgang til andre medlemsland ved brug af coronapasset. Disse inkluderer i øjeblikket vacciner udviklet af Pfizer-BioNTech, Moderna, Oxford-AstraZeneca og Johnson & Johnson, men ikke Ruslands Sputnik V eller Kinas Sinovac- og Sinopharm-vacciner. EU-godkendte vaccine ophæver kravet om karantæne og test. Men ifølge forslaget kan de enkelte medlemslande selv beslutte, hvorvidt disse forhold også gælder for EU-borgere med andre vacciner. I mellemtiden sagde forretningssekretær Kwasi Kwarteng i Storbritannien, at regeringen kiggede på ideen om vaccinepas. ”Vi har diskussioner om rejser, men jeg tror, ​​at vi bør holde os til dataene, og se, hvordan coronavirus udvikler sig,” sagde han. Mere end en tredjedel af den britiske befolkning - næsten 25 millioner mennesker - har som minimum fået den første vaccine i Storbritannien, som ikke længere er medlem af Den Europæiske Union. Udrulningen af vacciner i hele EU har været langsommere og forhindret af forsinkede leverancer såvel som den nuværende suspension i flere lande af brugen af ​​Oxford-AstraZeneca Covid-19-vaccinen i frygt for mulige bivirkninger.

Hvordan forholder de europæiske lande sig til planen?

Lande som Grækenland, Spanien og Italien vil sandsynligvis ikke komme sig, før turistindustrien genåbnes. De har undersøgt alle tænkelige måder, der kan redde sommersæsonen og stadig skabe et sikkert, trygt miljø for både rejsende og lokale beboere. Den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis var særligt optimistisk onsdag over det planlagte coronapas, som han sagde ville "væsentligt lette borgernes bevægelse og bidrage til at øge turismen og de økonomier, der er stærkt afhængige af det". Sidste måned udtalte Grækenlands vicepremierminister Akis Skertsos, at et fælles digitalt coronapas ikke er "diskriminerende", og at ikke-vaccinerede turister også kan besøge Grækenland til sommer. Proceduren for dem vil dog være langsommere, da de skal testes og muligvis i karantæne ved ankomsten. Island har allerede sagt, at de åbner sine grænser for besøgende, der har modtaget vaccinen uden behov for test eller karantæne. De har desuden også udstedt digitale vaccinationscertifikater til borgere, der har modtaget to vaccinationer, så de kan rejse uden at bekymre sig om grænserestriktionerne.

Coronapasset er ikke et krav for at kunne rejse

Europa-Kommissionen fremhæver, at det nye corona-certifikat ikke bliver et krav til rejsende i Europa. Det skal blot gøre det nemmere og hurtigere for borgere at benytte deres ret til fri bevægelighed. Men planen er at have et it-system klar over certifikater på tværs af alle medlemslande til sommer. De endelige detaljer omkring det digitale coronapas aftales på EU’s topmøde i næste uge. Læs også om Singapore Airlines tester som det første flyselskab internationalt coronapas.

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €