Det bør du vide om Europas nye COVID-19-restriktioner

Corona-smittetallet i Europa er steget voldsomt de seneste par uger. EU har flere nye smittede end USA. Det har fået flere af de europæiske lande til at indføre nye lockdowns og restriktioner, dette i kølvandet på en sommer med løse regler. Nu hvor den anden bølge af corona-pandemien rammer fraråder Udenrigsministeriet ikke-nødvendige rejser til Cypern, Tyskland og en række svenske regioner, herunder Skåne, Sörmland og Norrbotten. Ligeledes er deres rejsevejledning opdateret.

Mange europæiske lande håndterer corona-pandemien regionalt

Den svenske regering har i denne uge givet de regionale sundhedsmyndigheder tilladelse til at indføre lokale restriktioner i et forsøg på at dæmpe smitten og forhindre en anden bølge af corona. Sverige var det eneste land, hvor der aldrig blev indført en landsdækkende lockdown, men det er muligvis ved at ændre sig, da landet rapporterede sit højeste antal smittede siden juni med 970 tilfælde den 15. oktober ifølge WHO. Uppsala er den første region i landet, der introducerer foranstaltningerne og beder folk om at undgå sociale aktiviteter, offentlig transport og fysisk kontakt med mennesker uden for deres husstand. Frankrig beskæftiger sig også med virussen på regional basis. Lørdag d.17. oktober blev der indført udgangsforbud i Paris og otte andre byer med høje smittetal, herunder Marseille, Lyon og Toulouse, som kræver, at folk er hjemme mellem kl. 21 og kl. 6. Spanien, et af de hårdest ramte lande under første bølge af corona-pandemien, har undgået en anden national lockdown. Men eftersom smittetallet fortsat stiger blev der fra d.16. oktober indført en lokal lockdown i Madrid og de omkringliggende regioner i to uger. Restauranter skal lukke kl. 23, og ikke-nødvendige rejser ind og ud af byen er forbudt. Italien har indtil videre også undgået en fuld lockdown. Dog intensiverede landet sin coronavirus-forebyggelse i sidste uge med nye restriktioner, der begrænser åbningstiden for barer og restauranter landsdækkende. Nogle regioner gennemfører øgede foranstaltninger, herunder Lombardiet med udgangsforbud og Campania, der har lukke alle sine skoler. Polen forsøger også at undgå at lukke hele landet ned. De har udpeget nogle højrisiko områder, herunder Warszawa, der skal overholde restriktioner for blandt andet hoteller og restaurationsbranchen i disse "røde zoner".

Brug af mundbind er ikke kun obligatorisk i Danmark

Mundbind er nu obligatorisk i alle offentlige indendørs rum og i al offentlig transport i Grækenland ligesom her i Danmark. Ifølge en undersøgelse fra juni 2020 anbefaler 70 lande på verdensplan generel brug af mundbind på offentlige steder. Forebyggende restriktioner er blevet indført i Athen og det omkringliggende område såvel som de græske øer efter en kraftig stigning af smittetallet der. Folk, der nu ankommer til fastlandet fra øerne, skal gennemgå en gratis hurtig COVID-19-test for derved at hjælpe med Grækenlands track and trace-system. Læs også om sådan forhindres Coronavirus, når du rejser.

En ”corona-tsunami” ude af kontrol

I mellemtiden trådte Holland ind i en delvis fire-ugers lockdown den 14. oktober. Barer og restauranter er lukket, og salg af alkohol og cannabis er forbudt efter kl. 20.00. I Belgien er smitten igen ude af kontrol, og hospitalerne kæmper for at klare det hastigt stigende smittetal. Derfor blev barer og restauranter helt lukket i foreløbigt en måned fra sidste mandag. Derudover er alkoholsalg forbudt efter kl. 20, og der anvendes udgangsforbud fra midnat til kl. 5 om morgenen. Den belgiske sundhedsminister, Frank Vandenbroucke, fortalte RTL, at Belgien nu er "den mest berørte region i hele Europa" efterfulgt af Tjekkiet (som har lukket skoler, restauranter, barer, fitnesscentre og teatre) og Holland. Han advarede ligefrem mod en ”tsunami” af smittetilfælde, der gør, at myndighederne ”ikke længere kan følge med”. De nye stramme restriktioner tillader desuden kun borgere at se én anden person udenfor deres husstand, og hjemmearbejde er obligatorisk. Belgien har overordnet set det tredjehøjeste antal coronarelaterede dødsfald på verdensplan per 100.000 indbyggere. Nede i Schweiz er smittetallet også fordoblet i løbet af den sidste uge. Myndighederne har derfor gjort brug af mundbind obligatorisk i indendørs offentlige rum. Derudover opfordrer man folk til at begrænse deres kontakter. Læs også om skal alle rejsende blive hjemme i 14 dage? Ny undersøgelse sigter mod at finde ud af det.

Hver dag tæller i bekæmpelsen af corona

I Tyskland bliver folk bedt om at blive hjemme, da COVID-19-smittetallet stiger. I den forbindelse udtalte den tyske forbundskansler, Angela Merkel; "hver dag tæller. Vær sammen med færre mennesker, enten derhjemme eller udenfor. Afstå fra enhver rejse, der ikke er absolut nødvendig, hver forsamling, der ikke er absolut nødvendig. Bliv i dit hjem, hvis det er muligt. " Læs også om sådan har COVID-19 påvirket priserne i europæiske storbyer.

Kan en coronamodel baseret på lokale smitteniveau stoppe smitten?

Et andet sted i Europa, nemlig i Irland, griber de ind med en ny strategi for at standse optrapningen af smittetallet. Nemlig en såkaldt Coronamodel baseret på fem niveauer for smittespredningen. Ud fra de fem smitteniveauer kan den irske befolkning i hver landsdel orientere sig om restriktionerne ud fra det aktuelle lokale smitteniveau. Mange steder i landet findes nogle af de strammeste restriktioner i Europa, blandet andet i Dublin, der er placeret på tre ud af fem på smitteniveauerne. Det betyder, at man i Dublin kun må være 25 samlet. Derudover må restauranter eksempelvis kun have åbent for take-away og levering. Derudover skal folk forbliver inden for 5 km fra deres hjem. En sådan model skaber god gennemsigtighed for borgerne, og det er nok derfor kun et spørgsmål om tid før en lignende model findes i Danmark. England har ligesom Irland også indført et system med tre niveauer, der placerer landsdelene i forskellige kategorier baseret på det aktuelle smittetal. Indtil videre er Liverpool og Lancashire i den "meget høje" kategori med lukkede virksomheder, mens London og syv andre regioner blev flyttet til det "høje" niveau sidste fredag. BBC rapporterede mandag d.19. november, at Wales vil gå ind i en "kort, skrap" national lockdown indtil fredag den 9. november, hvor folk er beordret til at blive hjemme og virksomheder og ikke-essentielle butikker til at holde lukket. Læs også om sådan holder du dig opdateret med COVID-19-rejserestriktioner.

Europa-kommissionens nye trafiklys-kort skal vejlede rejsende

Eftersom de europæiske lande forsøger at håndtere corona-pandemien med diverse restriktioner og krav om karantæne eller coronavirustest, har Europa-Kommissionen forsøgt at gøre det lettere at få overblik over rejsebestemmelser inden for EU med et fælles kort. Kortet viser regionernes risikoniveauer ved hjælp af et trafiklys-system. Regionerne vil enten være grønne, orange, røde eller grå (hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger). Dette trafiklys-system skal give rejsende generelle oplysninger om risikoniveauet på deres destination, og hvilke foranstaltninger de er underlagt. For mere information, se her. Læs også om fremtidens luftfart: Flyrejser er først tilbage til normal i 2024.

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €