Har du gode manérer?
Kultur er noget naturligt, noget vi alle bliver socialiseret ind i, og som vi opfører os i overensstemmelse med. Din kulturelle orientering fungerer som et filter, der håndterer indgående og udgående verbale og nonverbale budskaber. Tænk bare på de uskrevne regler, der er for god manér ved spisebordet. Man kaster ikke med maden og undgår højlydt bøvsen og smasken. Trodser du disse fællesskabsregler, sker det sikkert med stort ubehag til følge. Men i Kina anses det mange steder for hel normal adfærd i forbindelse med et måltid. Det kan ligefrem give et godt førstehåndsindtryk at smaske i vilden sky og øse godt for sig af retterne. Det udtrykker nemlig din taknemmelighed og nydelse af maden.Et filter af fordomme
Alle kulturer tager udgangspunkt i forskellige traditioner og normsæt. Der er derfor stor chance for støj i kommunikationen, når mennesker mødes på tværs af disse kulturforskelle. Idet øjeblik, vi konfronteres med et andet lands eller samfunds levevis, udfordres vores individuelle kulturelle filter. Det vil have negativ indflydelse på kommunikationen, hvis du ikke ser dig fri fra dit kulturelle filter. Vellykket interkulturel kommunikation kræver, at vi engagere os i vores egne fordomme og tilpasser dem i mødet med den anden. Det gælder på tværs af landegrænser såvel som mellem forskellige samfundsgrupper.Hvad er kultur egentlig?
Kultur er et komplekst fænomen, der kan betyde forskellige ting alt efter kontekst. Der findes ikke en kortfattet definition af begrebet. Den anerkendte britiske kulturforsker, Raymond Williams, mener særligt, at denne kompleksitet skyldes, at kultur bærer flere forskellige betydninger. Betydninger der gradvist er udviklet på tværs af diverse intellektuelle discipliner. Men ikke desto mindre er der bred enighed blandt kulturforskere om, at kultur fungerer som retningslinjen i vores sociale systemer.Et netværk af symboler
Den amerikanske antropolog, Clifford Geertz mente, at kultur udgør et netværk af symboler, i hvilket mennesket selv skaber sin egen eksistens og værdi. Geertz talte om et semiotisk kulturbegreb, hvor symbolernes rolle i samfundet undersøges. Kultur er for ham et spørgsmål om at undersøge individers individuelle opfattelser i en større kulturel kontekst. Kultur er et offentligt anliggende, eftersom de meningssystemer, vi lever efter, i sin natur er kollektivt tilhørende en gruppe. Men virkeligheden er subjektivt bestemt. Kultur er både resultat og effekt af menneskers indbyrdes kommunikation. Det er derfor ikke muligt at frembring en endegyldig sandhed, men man må i stedet fortolke, hvad der siges og gøres ud fra kontekst.Hvorfor er det vigtigt at lære om andre kulturer?
Vi lever i en tid, hvor både den individuelle og kollektive identitet er underlagt mediernes logik. Mediernes allestedsnærværende karakter opnår betydelig indflydelse på samfundsmæssige og kulturelle forandringsprocesser. Den danske samfunds- og kulturforsker, Stig Hjarvard, mener, at mediernes øgede indflydelse skyldes, at de er blevet en integreret del af andre institutioners virke. Medierne er en del af kulturen, og samtidigt en selvstændig institution i samfundet, der styrer den sociale interaktion mellem mennesker. Medierne har derfor en afgørende betydning for konstruktionen af virkeligheden, som vi ikke har direkte adgang til. Den måde, verden produceres på, påvirkes af den måde, den opfattes på. Medierne kan fremhæve specifikke adfærd og stereotyper af minoriteter i et samfund og som et resultat manipulere den sociale virkelighed. Dermed bliver menneskets oplevelse og fornemmelse af virkeligheden et produkt af medierne. Det er derfor ekstra vigtigt at være kildekritisk. Tænk bare på hvor meget begrebet fake news fylder i den offentlige debat i både Danmark og internationalt. SAS blev fornylig udsat for en større shitstorm i medierne efter deres reklamevideo "What is truly scandinavian?". Læs mere i denne artikel om kritikken var berettiget eller blot en misforståelse.Æstetikken ved kulturel diversitet
Tolerance, accept, vækst, fremgang og udvikling er kun muligt, når vi lærer om andre kulturer. Kulturel mangfoldighed er en del af vores egen selvforståelse og evne til at se værdi i andre mennesker. Forstår man værdien i kulturel diversitet vil det gavne både det global, nationale og lokale samfund.Konflikter og misforståelser har ofte rod i manglende eller fordomsfulde synspunkter. Når man begynder at lære om andre kulturer, opnår man interkulturelle kompetencer til at kompromittere, forstå, søge løsninger og arbejde hen imod gensidig forståelse.
Desuden lærer vi om os selv, når vi lærer om andre kulturer. I mødet med en anden kultur forstørres de aspekter, vi har tager for givet ved vores egen kultur.
Ved at se på andre ser vi på os selv.
Det kan være en utrolig øjenåbnende proces, når vi begynder at blive opmærksomme på det gode, mærkelige og ikke mindst dårlige ved vores egen kultur. Det er faktisk ret fascinerende, at vi kan lære ting, vi ikke var bevidste om omkring os selv ved at lære om andre.
Ingen dans på roser at indgå i en interkulturel dialog
Det er ingen dans på roser at lære om en anden kultur. Det er hårdt arbejde, især når der er sprogbarrierer i vejen.
Kulturudveksling kan gå meget galt, når vi tager udgangspunkt i vores egne forståelsesrammer og kulturelle filtre. Mange af os tager for givet, hvad der anses som "normalt", og yderligere hvad der er moralsk rigtigt. Disse forudtaget antagelser kan medfører konflikter og misforståelser, som vil stå i vejen for læren om den nye kultur.
De bedste interkulturelle møder finder sted, når vi lærer at se bort fra vores egne antagelser, og istedet lytter til og ser på det andet menneske foran os.