Denne lufthavn blev verdens travleste under corona-krisen

Corona-krisen har ændret placeringerne over verdens travleste lufthavne. Netop denne omrokering har givet anledning til en overraskende førsteplads. Dallas-Fort Worth lufthavn i Texas har set flere fly lette og lande end nogen anden lufthavn her i verden. Dette på trods af at dens drift er blevet markant reduceret på grund af COVID-19.

Hvis en lufthavn havde følelser, er jeg sikker på, at denne ville være i ekstase. Den 10. august, 2020, udnævnte Federal Aviation Administration (FAA) -statistikker lufthavnen som verdens travleste, men desværre for Dallas-Fort Worth er det sandsynligvis kun midlertidigt.

Dallas-Fort Worth lufthavn havde over 20.000 flyvninger i maj, hvilket var mindre end halvdelen af ​​sin oprindelige tidsplan sammenlignet med februar 2020. Men ikke desto mindre havde DFW mange flere flyvninger end nogen anden lufthavn i USA og sågar end i resten af verden. American Airlines, et af verdens største flyselskaber, er hjemmehørende i Fort Worth og opererer langt de fleste flyvninger fra lufthavnen.

Dallas-Fort Worth International Airport.

Ifølge FAA var der 22.831 flyafgange og landinger i maj i Dallas-Fort Worth. Det var nok til at skubbe nogle ellers ganske travle lufthavne af pinden, herunder Atlanta, Denver, Charlotte og Chicago O’Hare. I juni toppende DFW de samme lufthavne med 25.294 start og landinger, ifølge FAAs data.

Tallene for juli er endnu ikke inde, men vejledende statistik viser, at Dallas Fort Worth vil få førstepladsen for tredje måned i træk. Lufthavnene i Atlanta, Chicago og Denver forventes at indtage anden-, tredje- og fjerdepladsen, mens Kinas Guangzhou lufthavn forventes at få femtepladsen.

Læs også om Byer rundt om i verden rapporterer om bedre luftkvalitet.

Den dalende efterspørgsel

Dallas Fort Worth Airport rangeres normalt som den fjerde travleste i USA efter Atlanta, Chicago og Los Angeles, og har ofte været med i top ti i verden. Men fra maj til juli sidder Dallas Fort Worth Airport øverst på listen.

Verdens travleste lufthavn, Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, oplevede 110,5 millioner passagerer i 2019.

I det første kvartal af 2020 registrerede Atlanta-lufthavnen 20,7 millioner passagerer, hvilket er en reduktion på mere end 18% sammenlignet med samme periode sidste år.

De stejleste fald i passagertrafikken i første kvartal i 2020 viste sig i Kina, hvor den nye coronavirus opstod. Beijing Capital International Airport oplevede et fald på 62,6% i de første tre måneder af 2020.

Beijing Capital International Airport.

Beijing Capital International Airport var verdens næststørste lufthavn for passagertrafik i 2019 med 100 millioner passagerer. Los Angeles International Airport, LAX, var den tredje travleste med mere end 88 millioner passagerer sidste år. LAX oplevede et fald i trafikken på 21,7% på grund af coronavirus.

Læs også om de travleste lufthavne i verden.

Den nye normal

Den lave efterspørgsel medførte selvsagt et reduceret antal fly, men det betød også, at nogle by-til-by-ruter blev aflyst. Passagererne blev derfor tvunget til at omdirigere gennem større knudepunkter som DFW, hvilket fik passagerantallet til at stige.

”Der er en ting, som vi uden tvivl kan sige, hvilket er, at DFW og Charlotte Douglas Internationale Airport forbliver to af de tre største knudepunkter i verden,” sagde American Airlines administrerende direktør og nuværende formand Doug Parker under et investeringsmøde i maj.

American Airlines sagde tidligere i juli, at de vil gøre Dallas-Fort Worth til deres "store trans-Pacific hub" samt knudepunktet til visse flyvninger til Vesteuropa.

En American Airlines B787 (Boeing 787) letter fra Dallas Fort Worth International Airport (DFW).

”COVID-19 har tvunget os til at revurdere vores netværk,” sagde Vasu Raja, flyselskabets økonomichef, i en pressemeddelelse for nylig. ”American Airlines vil have et markant mindre internationalt netværk i det kommende år, men vi bruger denne mulighed til skabe et netværk ved hjælp af styrken i vores strategiske knudepunkter, som vi kan opbygge og gøre stærkere og være rentable i dette nye miljø. ”

Ud over at fokusere på flyvninger på tværs af Stillehavet via DFW, gør American Airlines Philadelphia til sin primære indgangsport til Europa og fortsætter med at bruge Miami til de fleste forbindelser til Latinamerika og Caribien.

På trods af at Dallas-Fort Worth har haft forholdsvist travlt under corona-krisen, så har de stadig overholdt retningslinjerne, såsom at bære maske. Lufthavnen gjorde ansigtsmasken obligatorisk den 2. juli. Derudover har personalet truffet yderligere forholdsregler, såsom øget hygiejne med et såkladt ”Cleaning strike Team”, som er en gruppe på 165 medarbejdere, der desinficerer berøringspunkter i alle lufthavnens fem terminaler.

Læs også om hvordan flyselskaberne forsøger at sikre, at coronavirus ikke spreder sig ombord.

En midlertidig førsteplads

Men DWF’s tid som verdens travleste lufthavn er muligvis allerede forbi her i august. Baseret på de nuværende flyveplaner for august forventes Hartsfiel-Jackson Atlanta International Airport at være den travleste lufthavn globalt med 23.006 fly, ifølge Cirium. Og selvom flyveplanerne kan ændre sig i løbet af august, viser prognoserne, at DFW kommer tæt bagefter på andenpladsen.

Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, kendt lokalt som Atlanta Airport, Hartsfield Airport eller blot Hartsfield, vil sandsynligvis snart være verdens travleste lufthavn igen.

Verdens travleste lufthavn kan måles på et par forskellige måder, for eksempelvis med antallet af passagerer og antallet af fly. De 10 mest travle lufthavne rundt om i verden inkluderer normalt dem i Atlanta, Beijing, Dubai, Tokyo, Chicago og London.

Selvom tilfældene af COVID-19 smittetilfælde fortsætter med at stige rundt om i verden, så er flyselskaberne langsomt ved at finde tilbage til den nye normal.

Læs også om rejsetips: sådan beskytter du dig mod COVID-19 under rejsen.

Skandinaviens travleste lufthavn, Kastrup Lufthavn, lider også under corona.

Københavns Lufthavn har oplevet et "hidtil uset" fald på 33 procent sammenlignet med forventede tal og er under "stærkt pres", ifølge den administrerende direktør Thomas Woldbye.

”Vi oplever en enestående reduktion i antallet af passagerer. Alt påvirkes dramatisk, og det sker meget, meget pludseligt. Det er hvad der er så anderledes. Det er ikke noget, der er sket over tid, ” fortalte Woldbye til Danmarks Radio.

Antallet af passagerer faldt kraftigt, efter at COVID-19 coronavirus manifesterede sig i Danmark.

”Konsekvenserne for luftfarten har haft en størrelsesorden, som er hidtil uset. Vi har ikke set noget, der ligner det her siden Anden Verdenskrig” sagde Woldbye. ”Som en lufthavn betyder det jo, at vores indtjening er under stærkt pres. Flyselskabernes indtjening er også under intenst pres. Og vi er nødt til at tage en række tiltag for at sikre os, at vi kan komme igennem denne krise, ”tilføjede han.

Nordens ellers travleste lufthavn, Kastrup, har set utrolig tom ud under corona-krisen, ligesom mange af verdens andre travle lufthavne

Københavns Lufthavn, Kastrup, er Danmarks største internationale lufthavn, der betjener København, resten af ​​Sjælland og hele Øresundsregionen, inklusive en stor del af det sydlige Sverige. Det er den største lufthavn i Norden med 30 millioner passagerer i 2018 og er en af ​​de ældste internationale lufthavne i Europa.

Læs også om de fem travleste lufthavne i Europa.

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €