Danmark er blandt de mest magtfulde pas i verden

På trods af at det røde danske pas har rykket to pladser ned siden 2019, er det stadig et af de mest adgangsgivende og magtfulde pas i verden.

Det danske pas er listet som et af de mest magtfulde i verden ifølge konsulentvirksomheden Henley & Partners. Japan har dog det mest magtfulde pas i verden, men Danmark indtager en flot femteplads.

Henley Passport Index har udarbejdet listen i henhold til antallet af destinationer, som statsborgere, har adgang til uden et forudgående visum. Rangeringen er baseret på eksklusive data fra International Air Transport Association (IATA), som har verdens største og mest nøjagtige database med rejseinformation.

Japan har fastholdt sin førsteplads i det nyeste Henley Passport Index, der blev offentliggjort den 7. januar. Det japanske pas giver visumfri adgang til 191 lande. Japan fik i oktober visumfri adgang til Myanmar, hvilket resulterede i at deres førhen delte førsteplads med Singapore nu tilfaldt Japan. Den singaporeanske pas giver stadig adgang til hele 190 destinationer i verden uden forudgående ansøgt visum. De kan derfor prale med en andenplads.

At have visumfri adgang til lande gør det lettere for statsborgere at rejse, da de ikke skal gennemgå en lang og dyr ansøgningsproces for at besøge andre lande.

Den lille omrokering mellem Japan og Singapore betyder, at Danmark må opgive sin delte tredjeplads til en femteplads. Danmarks fald på listen bunder derfor ikke i, at danskerne skal søge visum til flere lande end sidste år. Danmark deler nu femtepladsen med Spanien og Luxemburg. 

I 2015 blev Danmark placeret på en fjerdeplads med visumfri adgang til 143 destinationer. I 2016 gav det danske pas visumfri adgang til 178 destinationer, hvilket listede Danmark på en fjerdeplads. I 2019 lå Danmark på tredjepladsen med sin adgang til 178 destinationer, men vi må nu rykke to pladser ned, selvom vi har ni ekstra visumfrie destinationer i 2020.

Sydkorea og Tyskland deler nu tredjepladsen, hvilket giver deres borgere mulighed for at besøge 189 destinationer uden at ansøge om visum. Både USA og Storbritannien forsætter med deres nedadgående mønster. Begge lande falder fra sjette til ottendeplads - langt fra deres fælles førsteplacering i 2014. Også Belgien, Grækenland og Norge lægger på ottendepladsen. På fjerdepladsen befinder Finland og Italien sig.

Læs også hvornår du kan flyve uden pas.

Du kan se Henley & Partners topti her.

  1. Japan (191 destinationer)
  2. Singapore (190)
  3. Syd Korea, Tyskland (189)
  4. Italien, Finland (188)
  5. Danmark, Spanien, Luxemburg (187)
  6. Sverige, Frankrig (186)
  7. Schweiz, Portugal, Holland, Irland, Østrig (185)
  8. USA, Storbritannien, Norge, Grækenland, Belgien (184)
  9. New Zealand, Malta, Tjekkiet, Canada, Australien(183)
  10. Slovakiet, Litauen, Ungarn (181)

De mindst magtfulde pas i verden i 2020

Der findes dog også en række lande i verden, vis pas giver et begrænset antal af destinationer, som borgere frit kan rejse til uden visum. I bunden af Indekset er der lande med visumfri adgang til under 30 destinationer.

107. Afghanistan (26)

106. Irak (28)

105. Syrien (29)

104. Somalia, Pakistan (32)

103. Yemen (33)

102. Libyen (37)

101. Nepal, Palæstina (38)

100. Nord Korea, Sudan (39)

Læs også om hvordan corona har påvirket verdens pas med Henley Passport Index for 2020.

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €