COVID-19 skaber krise hos flere flyselskaber

Mange flyselskaber bliver hårdt ramt af den manglende efterspørgsel på flyrejser som følge af Coronavirus-udbruddet, også kendt som COVID-19.

Luftfartindustrien er en af de brancher, som er blevet hårdest ramt af COVID-19. Frygten for smittespredning har fået flypassagerer til at bede om refusion, flyselskaber tvinges til at holde sine fly på landingsbanen, og de fly som letter er tomme eller nær tomme. Det globale Coronavirus-udbrud, der menes at have sin oprindelse i den kinesiske provins Hubei, har skabt en af de mest usikre perioder i luftfartsindustrien.

Så usikker at hvis virussen fortsætter med at sprede sig, så kan luftfartsindustrien miste i alt 113 mia. Dollars, ifølge International Air Transport Association.

Kan flyselskaberne komme sig over krisen?

Der er en risiko for, at nogle flyselskaber ender med at gå konkurs, hvis COVID-19 fortsætter med at sprede sig, og flere lande forbyder ind- eller udrejse. Torsdag gik Europas største regionale flyselskab, britiske Flybe, konkurs, og de er langt fra det eneste flyselskab, som er ramt af krise.

Et andet flyselskab, der er blevet hårdt ramt af COVID-19, er Norwegian Air Shuttle. Tirsdag annullerede det norske flyselskab 3.000 flyvninger fra midten af ​​marts til midten af ​​juni, hvilket svarer til ca. 15 procent af dets samlede kapacitet. Netop faldet i efterspørgslen efter fremtidige reservationer er grunden til de mange flyaflysninger. Norwegian udtalte desuden, at nedskæringerne vil påvirke hele selskabet, herunder mange af dets ansatte.

”Desværre vil aflysninger påvirke en betydelig andel af vores kolleger i Norwegian,” sagde Norwegians administrerende direktør Jacob Schram i en pressemeddelelse tirsdag. ”Vi har indledt formelle dialoger med vores fagforeninger om midlertidige hjemsendelse. Vi vil fortsætte den konstruktive dialog med fagforeninger og medarbejdere for at komme igennem denne svære situation sammen”.

Norwegian's fyringer og tusindvis af aflyste ruter er foruden 22 langdistanceflyvninger fra Europa til USA, som flyselskabet allerede havde annulleret, samt en suspenderet flyrejse fra Oslo til Milano.

"Dette er en kritisk periode for luftfarten, også for os i Norwegian, ” udtalte Schram. Flyselskabet havde været gennem et par år med svære økonomiske vanskeligheder, men det formåede at vende sin situation med en ny administrerende direktør, som skabte fokus på rentabilitet og et lovende gældssaneringsprogram, der blev forhandlet med aktionærerne sidste efterår. Industrieksperter sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om disse forbedringer vil være tilstrækkelige til at imødegå  usikkerheden i forbindelse med ​​coronavirus-udbruddet. Det er få flyselskaber, der har råd til at gå glip af højsæsonen i sommerperioden.

Norwegian har været nødsaget til at aflyse endnu flere fly efter USA's udmelding om indrejseforbud for fly fra Europa til USA. Tilsammen tæller Norwegian's flyaflysninger omkring 40 procent af selskabets langdistanceflyvninger og omkring 25 procent af afgangene på ruter i Europa.

Andre flyselskaber reducerer eller suspenderer midlertidigt også sine fly for at forsøge at tilpasse sig den lave efterspørgsel. Tirsdag annoncerede Qantas planer om at reducere sine flyvninger med ca. 25 procent gennem juni og fjerne otte af sine Airbus A380 superjumbo-fly fra sine rejseplaner indtil midten af ​​september. Lufthansa har onsdag aflyst 23.000 flyvninger fra 29. marts til 24. april. United har afskåret 20 procent af sine internationale flyvninger og 10 procent af sine indenrigsruter, hvor Delta og American følger efter med lignende ruteindskrænkninger gennem foråret. SAS har suspenderet alle sine flyvninger til Rom, samt sine flyvninger til Kina frem til 30. april.

Et andet udsat flyselskab er Korean Air, der har hovedkontor i Seoul, Sydkorea, en by som er slemt ramt af coronavirus. På grund af den faldende efterspørgsel efter flyrejser har selskabet suspenderet 80 procent af sine internationale flyvninger, og den økonomiske konsekvens rammer hårdt. Ud over at bede personalet om at tage frivillig orlov har en af de øverste direktører i Korean Air sagt, at virussen måske lukker flyselskabet ned.

"Hvis situationen fortsætter i en længere periode, kan vi muligvis nå tærsklen, hvor vi ikke kan garantere selskabets overlevelse," sagde Woo Kee-hong, direktør for Korean Air, i et notat til sine medarbejdere ifølge Reuters.

Spørgsmålet er så, om den sydkoreanske regering vil lade Korean Air gå ud af drift. Det mener Henry Harteveldt, stifter og rejseanalytiker i virksomheden Atmosphere Research Group er usandsynligt. "Jeg tror, ​​den sydkoreanske regering vil træde ind for at beskytte det nationale flyselskab muligvis ved at tvinge dem til at lave en fusion med Asiana, som er et konkurrerende flyselskab." Delta har også en andel i Korean Air, pointerer Harteveldt, og det er også usandsynligt, hvis de ikke hjælper flyselskabet i denne situation.

Læs også om du bør annullere dine rejseplaner i lyset af coronavirus-udbruddet?

Efter nedlukning af Italien som følge af COVID-19

Det nationale flyselskab i Italien Alitalia er særligt presset efter, der i mandags blev indført et landsdækkende lockdown på grund af virussens hurtige spredning der. "Eftersom Italien har besluttet at lukke sine grænser og forbyde rejser ind og ud af landet, vil Alitalia blive hårdt ramt, og det var i forvejen et økonomisk ustabilt flyselskab," forklarer Harteveldt. "Der er stadig tilbage at se, om den italienske regering vil vælge og være i stand til at tilbyde økonomisk støtte til Alitalia”.

Efter nedlukningen af ​​hele Italien er internationale flyselskaber også begyndt at suspendere alle deres flyvninger til landet. British Airways, SAS og Ryanair suspenderede alle deres italienske ruter, mens Spanien forbød alle flyrejser, der kommer og flyver fra Italien. Flere flyselskaber vil sandsynligvis gøre det samme efter, mener Harteveldt. Israel har også vedtaget strenge regler, der opfordrer folk, der ikke er borgere, til at gå i karantæne i 14 dage umiddelbart efter indrejse til deres land.

Selvom mange faktorer i øjeblikket er usikre, så er der dog en ting, som er sikker. Nemlig det faktum, at denne krise er anderledes end de mange andre, som luftfartsindustrien før har stået over for.

Læs også om du kan få en refusion af flyselskabet ifm. Coronavirus-udbruddet.

"En del af udfordringen i at forsøge at finde ud af, hvordan flyselskaberne vil navigere gennem dette, er den totale usikkerhed omkring, hvor længe denne virus forbliver aktiv," siger Harteveldt og bemærker, at hvis virussen aftager til sommer, som det er set før med tidligere influenzalignende udbrud, så er det usandsynligt, at yderligere flyselskaber går konkurs. Men lige nu er det umuligt at forudsige. "Der er en frygtelig masse usikkerhed, og det er det der er så nervepirrende for alle lige nu."

Læs også hvad dine rettigheder er i tilfælde af flyaflysning grundet Coronavirus.

FAQ - opsummering

Kan flyselskaberne komme sig over krisen?

Der er en risiko for, at nogle flyselskaber ender med at gå konkurs, hvis COVID-19 fortsætter med at sprede sig, og flere lande forbyder ind- eller udrejse. Europas største regionale flyselskab, britiske Flybe, er allerede gået konkurs, og de er langt fra det eneste flyselskab, som er ramt af krise.

Vil de statsejede flyselskaber som SAS gå konkurs?

Det er ikke særlig sandsynligt, at staterne vil lade de nationale flyselskaber gå konkurs. Men lige nu er det umuligt med sikkerhed at sige hvad der sker. 

I hvilke lande er flyselskaberne ramt af krisen?

Flyselskaber i hele verden er ramt af krisen, mange ruter er lukket ned og der er generelt nødberedskab. Det gælder både i Europa, USA og Asien. 

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €