Planlægger du en strandferie for år 2100? Så vil dit rejsebureau med stor sandsynlighed foreslå dig Dolphin Sands i Tasmanien .... eftersom det muligvis er en af de eneste resterende strande tilbage på jorden.
Dette vil være realiteten, hvis havets niveau stiger med en meter, som er det estimerede resultat af de aktuelle temperaturmønstre. Verdens nuværende strande vil være dækket af havet som et resultat af den smeltende polaris.
En hård og øjeblikkelig reduktion af drivhusgasser ville kun begrænse stigningen af havniveauet til 50 cm. Vi var i april 2020 vidne til at kuldioxidemissioner faldt med 17% i april som følge af COVID-19, men inden epidemien viste FN-rapporten om klimaindsats fra juni 2019, at vi producerede mere kuldioxidemissioner end nogensinde før.
Den generelle enighed fra klimaforskere er, at de stigende temperaturer vil gøre ekstreme vejrforhold hyppigere. Langvarige tørke og voldsomme storme kan føre til udbredte oversvømmelser og regelmæssige ildebrande (som dem, der blev set i Australien tidligere i år), hvilket vil føre til ødelæggelse af levesteder for millioner af mennesker og dyr.
Desværre er verdens mest elskede turistattraktioner heller ikke beskyttet mod klimaforandringerne - og mange steder har brug for vores hjælp til at overleve. Her er de største og mest populære turistattraktioner, der er særligt udsat ved klimaforandringerne.
Great Barrier Reef, Australien
Hvert femte år rapporterer Great Barrier Reef Marine Park Authority om det nuværende helbred af Great Barrier Reef - det største koralrevsystem på jorden. Den seneste prognose, der blev offentliggjort i 2019, ser ikke just positiv ud. Klimaforandringerne er knaldrøde, da revets mest ekstreme ændringer i havtemperaturerne var ansvarlige for masseblegning af koraller i 2016 og 2017.
Skove kaldes "jordens lunger", og korallerrev ses tilsvarende som havets lunger. Men ifølge FNs miljømyndighed (UNEP) er mere end halvdelen af verdens rev - herunder systemer i Belize og Bahamas - i fare for forringelse. Det vil rede 10 % af verdens koraller, hvis den globale opvarmning blev mindsket med 1,5 ° C. For at beskytte 50% af verdens koraller må temperaturerne ikke stige over 1,2 ºC.
Frihedsgudinden, New York City
Den står på Liberty Island som et symbol på frihed, men for de mange indvandrere, der ankom til USA via New York City, repræsenterede den også håb. Og det var med den optimisme - plus omkring 77 millioner dollars- at Frihedsgudinden på Liberty Island og Indvandremuseet på Ellis Island blev gendannet på ny efter den ødelæggende orkan Sandy, der ramte New York og den amerikanske østkyst den 29. oktober 2012.
Sandy blev dengang anset som en yderst sjælden storm. En storm der kun viser sig en gang hvert 700 år. Men eftersom den globale forurening er stigende, så bør disse odds muligvis genovervejes. Den amerikanske nonprofit-videnskabsadvokatorganisation, Union of Concerned Scientists, mener, at Frihedsgudinden er under trusler fra de mere intense og ikke mindst hyppigere stormfloder. US National Park Service indrømmer i mellemtiden, at den forholdsvist lave højde af Liberty National Monument på Ellis Island gør det meget modtageligt for de skiftende havniveauer, der stiger fire gange hurtigere ved Atlanterhavskysten end resten af den amerikanske kystlinje.
Ilulissat Isfjord, Grønland
Under gløden af de lilla og grønne farver i nordlyset er Ilulissat Isfjord uden tvivl et af de fineste naturlige vidundere i Grønland. Isfjordens majestætiske skønhed bliver skabt af Indlandsisen, gletscheren og isfjelde. Stedets rige dyreliv har gennem årtusinder gjort mennesket i stand til at leve i den benhårde natur. Isfjorden har en særlig betydning for geovidenskaben og talløse ekspeditioner har i over 150 år gæstet området.
Men stedet er i problemer. Arktis opvarmes dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit, og tabet af polar havis er en konkret, fysisk manifestation af, at jorden bliver varmere. Der er muligvis ingen mere hjerteskærende lyd end den nedbrudte torden fra Isfjorden, der kollapser i havet. Isplader er ikke kun vigtige for afkøling af jorden, da den hvide is reflekterer solens stråler tilbage i rummet, men de 413 gigaton is, vi mister hvert år, bidrager direkte til stigende havstand.
Venedig, Italien
Venedig er ofte blevet forbundet med klimaforandringer, eftersom stigende havniveau fører til oversvømmelse i byen. Næsten 36 millioner turister kom til den historiske laguneby i 2019. Med guldforgyldte basilikaer, grandiose marmorpaladser, gallerier fyldt med dramatisk renæssancekunst og romantiske gondolture gennem byens kanaler er det en bemærkelsesværdig destination at besøg.
Men regelmæssige oversvømmelser, især efter ekstraordinære højvande, er et reelt problem for byen. Et problem, der er blevet forværret af udgravningen af dybvandskanaler for at give plads til krydstogtskibe til bestemte kanaler. Ifølge Venice Resilience Lab er antallet af tidevand over 110 cm fordoblet hvert årti siden den store oversvømmelse i 1966.
I et forsøg på at beskytte sig mod vedvarende vandskade har Venedig bygget udtrækkelige højvandsporte i byens laugune. Et projekt der allerede blev igangsat i 2003, og som skulle have stået færdig i 2011, men nu forventes færdig i 2021. Prisen for at rede Venedig mod oversvømmelse er på svimlende 7 milliarder euro. Venedig synker med 1-2 millimeter om året, og den stigende havtemperatur øger sandsynligheden for hårdere storme.
Galápagosøerne, Ecuador
Disse ekstraordinære vulkanøer 1000 km vest for Ecuador ligger spredt over ækvator. De er hjemsted for et af de mest fascinerende økosystemer på jorden. På grund af deres fjerne placering forblev Galapagosøerne uberørt i millioner af år før mennesket opdagede dem. Den mest berømte tidlige opdagelsesrejsende af øhavet var naturligvis Charles Darwin, der udviklede sin teori om evolution efter sit besøg i Galapagos i 1835.
Dette er virkelig et paradis for naturelskere, hvor usædvanlige endemiske planter- og dyrearter har tilpasset sig genetisk for at trives. Faktisk er Galapagosøerne en så fortryllende smeltedigel af forskellige arter, at øerne blev tildelt en førsteplads på UNESCO verdensarvliste i 1987.
Men klimaforandringerne, og ikke mindst den voksende bekymring for overfiskeri og invasive dyrearter forventes at ramme økosystemet hårdt. Forsuringen af de opvarmende oceaner, ændringer i nedbørsmønstret og ekstremt vejr vil sandsynligvis forstyrre balancen på øerne.
Ifølge UNEP vil den største forstyrrelse være det globale fænomen El Niño, som er en naturlig klimatisk forekomst, der med jævne mellemrum varmer havets overfladetemperatur i den tropiske del af det østlige Stillehav. I takt med klimaforandringerne vil antallet af alvorlige El Niño-år sandsynligvis fordobles i de næste to århundreder. Resultaterne kan være katastrofale for de truede Galápagospingviner og marine iguana-populationer, som har mistet henholdsvis 75% og 90% af deres bestand i forbindelse med El Niño-begivenheder siden 1980'erne.
Maldiverne
Maldiverne har længe været drømmedestinationen for romantiske bryllupsrejser. Og det er ikke svært at forstå hvorfor – 1.990 fantastiske smukke koraløer, spredt i Det Indiske Ocean. Dets varme cyanhav, kokosnøddepalmer og farverige koralrev er et paradis på jord med de menneskeskabte overdådighed femstjernede resorts.
Maldiverne drivhusgasemissioner er ca. 0,001% af de globale emissioner, men ikke desto mindre er landet et af de mest berørte lande. Blandt de 1.990 øer på Maldiverne er kun 198 beboede. Befolkningen er spredt over hele landet med den største koncentration på hovedstadsøen, Malé.
Cirka tre fjerdedele af landområderne på Maldiverne er mindre end en meter over det gennemsnitlige havniveau. Således vil den mindste stigning i havoverfladen vise sig ekstremt truende.
Den største fare for landet er derved de stigende havniveauer. Halvdelen af landets befolkning bor inden for 100 meter fra kystlinjen, og en meters stigning i havoverfladen vil undergå 80% af landets landområde inklusive 135 skoler.