1 % af verdens befolkning står for 50 % af flyselskabernes emissioner

En ny undersøgelse viser, at 1 procent af verdens befolkning bidrager til 50 procent af flyselskabernes emissioner. Så hvem er og hvor kommer disse passagerer fra? Med en potentiel coronavirusvaccine i syne og efter næsten et år i karantæne ser rejsehungrende danskere frem til at komme ud og rejse igen. Men miljøet - som har blomstret i mangel af den selv sammen rejseaktivitet – kommer til at betale prisen. Kuldioxidemissioner faldt med hidtil usete niveauer i første halvdel af 2020 på grund af COVID-19-restriktioner, og flere byer rapporterede om forberedet luftkvalitet. Men da flere lande ophævede deres lockdown-foranstaltninger i juli 2020 steg niveauer af CO2-emissioner atter igen. Hvis også flyrejser fortsætter i samme spor efter pandemien, så vil de resulterende emissioner være ansvarlige for næsten 5 procent af den menneskeskabte globale opvarmning.

Fakta:

Forskning viser, at luftfartsindustrien er ansvarlig for omkring 5 procent af den menneskeskabte globale opvarmning.
Forskning anslår, at kun 2% til 4% af verdens befolkning fløj internationalt i 2018.

Pandemien giver mulighed for en langsigtet reduktion af flyemissionerne

Forud for Covid-19-pandemien regnede forskere med at behovet for transport med fly ville tredobles mellem 2020 og 2050. Da pandemien ramte sidste forår, blev den globale flyrejse reduceret med op til 80 procent. Dette gav forskerne Stefan Gössling og Andreas Humpe fra Lunds Universitet og Linnéuniversitetet i Sverige en mulighed for at undersøge nærmere, hvordan luftfartens omfang, distribution og vækst så ud indtil 2018. De to forskere analyserede blandt andet, hvem der flyver, hvordan emissionerne ser ud, og hvordan pandemien har påvirket luftfarten som følge af den reduceret efterspørgsel. I artiklen evalueres industristatistikker, data leveret af nationale organisationer og nationale undersøgelser. Resultatet er en præpandemisk forståelse af efterspørgslen efter global, regional, national og individuel lufttransport. Selvom det er urealistisk helt at stoppe flyrejser, antyder Gössling og Humpe i undersøgelsen, at der er en måde at gøre betydelig bugt med emissioner og deres omfang. Nemlig ved at se på, hvem der er ansvarlig. I 2018 rejste næsten 11 procent af verdens befolkning med fly, hvor højst 4 procent rejste internationalt, ifølge den videnskabelig artikel der blev offentliggjort i Global Environmental Change i november 2020. Dem, der flyver mest, tegner sig for mere end halvdelen af ​​de samlede emissioner fra flyrejser med passagerfly. ”Hvis vi vil løse klimaforandringerne, og vi er nødt til at modificere luftfarten, så skal vi starte øverst, hvor et par 'superemittere' bidrager massivt til den globale opvarmning.” Sådan forklarede Stefan Gössling. ”De rige har haft alt for meget frihed til at designe jorden efter deres ønsker. Vi bør se pandemien som en mulighed for at mindske luftfartsemissionerne. ” Mens militærflyvninger tegner sig for 8 procent af de globale flyemissioner, er passagerer på kommercielle flyvninger stadig ansvarlige for 71 procent (deres bagage tegner sig for omkring 17 procent), og private flyrejser tegner sig for de resterende 4 procent. Læs også hvor mange nye træer ville det tage for at kompensere for vores kulstofemissioner?

Så hvem og hvor er disse passagerer?

Undersøgelsen viste for det første, at disse passagerer har tendens til at være personer fra højindkomstgrupper. Geografisk blev næsten halvdelen af ​​de globale flyvninger foretaget i Nordamerika eller Europa, selvom disse kontinenter tilsammen udgør mindre end en fjerdedel af verdens befolkning. ”Fordelene ved luftfart er mere uligt fordelt globalt end nogen anden større emissionskilde,” sagde Dan Rutherford, en ekspert ved Det Internationale Råd for Ren Transport, til Guardian. "Så der er en klar risiko for, at den særlige behandling, som flyselskaberne nyder, bare beskytter de økonomiske velhavendes økonomiske interesser."
Vidste du, at de ting du pakker med i din kuffert, har en indvirkning på emissionerne, der udledes af flyet? Jo mere du pakker, jo tungere bliver din kuffert eller taske, og det øger mængden af ​​brændstof, der forbruges.

Behov for revurdering af de nationale klimapolitiske ordninger

Når man kun ser på industrialiserede lande, bruger næsten halvdelen af ​​indbyggerne lufttransport på årsbasis. I Tyskland er dette tal dog lavere, omkring 35 procent. ”De antagelser, vi har taget ud fra de tal, vi har set på, er konservative, og mange lande har ikke denne type statistik. Betydeligt færre end halvdelen af ​​alle mennesker i industrialiserede lande bruger lufttransport på årsbasis ”, forklarer Gössling. Statistikkerne viser imidlertid, at en meget lille andel af de rejsende bidrager meget til emissioner. Dem, der rejser hyppigst med fly, udgør kun 1 procent af verdens befolkning, men tilsammen tegner de sig for mere end halvdelen af ​​den samlede kuldioxidemission fra passagerflyrejser. Som du måske allerede har gættet, er de største syndebukke de enkelte personer, som flyver med private fly. De bidrager til emissioner af op til 7.500 ton kuldioxid hvert år. Det tilsvarende tal for den gennemsnitlige rejsende er 130 kilo kuldioxid om året. Derfor fremhæver forskerne i artiklen også, at den nuværende klimapolitiske ordning for luftfart er utilstrækkelig. ”Resultaterne er specifikt relevante, da en stor del af de globale luftfartsemissioner ikke er dækket af politiske aftaler for at reducere emissioner, hvilket er tilfældet for de nationale emissioner”, konkluderer Gössling.
Vidste du, at en første klasses flybillet på en langdistanceflyvning udleder fire gange så meget i gennemsnit sammenlignet med et økonomisæde? Dette skyldes, at dyrere sæder optager mere plads og vægt på flyet. Første og business klasse har også en tendens til at ende med flere tomme sæder.
Læs også om CO2-neutral i en globaliseret verden.

En reduktion på 50 % vil skabe en grønnere fremtid

Den globale luftfarts bidrag til klimaforandringerne voksede hurtigt inden Covid-19-pandemien, hvor emissionerne steg med 32% fra 2013-18. Antallet af flyvninger i 2020 er faldet med halvdelen, men industrien forventes at vende tilbage til sin tidligere aktivitet inden 2024. Ifølge forskningsartiklen vil en reduktion på 50% i antallet af passagerer, som det var tilfælde her i 2020 under coronavirus-pandemien, være nok til at gøre luftfartsindustrien mere bæredygtig. Dette kan opnås ved at sætte grønne betingelser for de enorme redningsaktioner, som regeringerne gav industrien, som det er gjort i Frankrig. Du kan læse hele forskningsartiklen her. Læs også om grønt eller grønvasket – så miljøbevidste er flyselskaberne.

Asta has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 467 €

Cecilie has flown with EasyJet and has received: 388 €

Bent has flown with KLM and has received: 623 €

Tommy has flown with EasyJet and has received: 623 €

Thea has flown with Ryanair and has received: 383 €

Ida has flown with Ryanair and has received: 383 €

Lars has flown with Ryanair and has received: 383 €

Leif has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 1.246 €

Henrik has flown with Ryanair and has received: 958 €

Jákup has flown with British Airways and has received: 388 €

Jan has flown with Scandinavian Airlines System and has received: 623 €

Eva has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 582 €

Anna Sofie has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 194 €

Maja has flown with KLM and has received: 623 €

Linda has flown with Norwegian Air Shuttle and has received: 623 €